Kære Erik.....

Nu vælger igen at skrive til dig herinde på min dagbog. Jeg savner dig helt forfærdeligt i disse tider. Jeg tænker meget på hvordan det var du havde det netop i disse dage for et år siden. Det gør utrolig ondt inden i at tænke på, men jeg tror at det er den eneste måde jeg kan komme videre på.
Jeg aner hvad jeg skal stille op når vi når til den dato du sagde dit sidste farvel. Og jeg er så bange for at gå helt ned med flaget endnu engang.

Kære Erik...
Hvorfor skulle du fjernes fra os så tidligt??? Hvad var det som du havde gjort for at blive ramt af den modbydelige sygdom??? Hvorfor skal det altid gå ud over dem man holder allermest af???

Jeg finder det meget svært at se at din opgave her på jorden var løst, for du var jo ikke så gammel, og du havde så mange gode ideer og sjove påfund som vi alle nød godt af.

Jeg har meget svært ved at skrive disse breve til dig, men jeg føler at jeg på enne måde stadig kan holde liv i de minder jeg har om dig. Det er svært at skulle fortælle en hel masse til en person som man ikke kan sidde overfor og tale med.

Jeg lovede dig at jeg ville psse på mor og frank, men det kan jeg ikke mere love. Jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne gøre det, da jeg ikke føler at selv er helt klar til det. Jeg har prøvet, og jeg har været stærk for dem begge når vi har været sammen, men jeg kan mærke at den ekstra kræft jeg fik er ved at være slut. Mit mod er blevet mindre, og mine tanker er blevet mere triste. Måske har det noget med tiden at gøre. At vi er så tæt på den dag for et år siden hvor du tog afsked med os. Det ved jeg ikke, men jeg ved at jeg ikke kan holde mit løfte.

Frank har fået en ny kæreste, hun ser smadder sød ud, jeg har ikke talt med hende så meget, jeg har kun set hende en gang. men hun virker sød. Frank ser ud som om han klarer sig rigtig godt, og Jannik har det også rigtig godt. Jens har det også godt, og jeg elsker ham stadig højt, men det ved du jo godt. Jeg fik aldrig sagt tak til dig for den måde du tog ham ind i familien på. Det var dejligt.
Mor virker også som om hun har det godt, hun arbejder stadig, og hygger sig.

Jeg har ikke talt med Lisbeth, men det var jo også mor hun skulle passe på, og så vidt jeg ved har hun også gjort det. Men det har også taget på hende. Jan har jeg ikke hørt noget om, han passer nok sig selv som han egentlig hele tiden har gjort.
Valde og Gitte har jeg heller ikke hørt noget til i meget lang tid, men de dummede sig vist lidt overfor mor tror jeg. Mickey passer også på mor, det er nok meget godt.

jens har jo også solgt en bil til djamila, den er hun vist ret glad for.

Kære Erik....

Jeg finder det så uretfærdigt at jeg kan mærke i mit hjerte at jeg stadig den dag i dag havde ønsket at det var en anden ( du ved hvem ) som havde fået den dumme sygdom. Jeg må ikke ønske sådanne ting, men jeg har svært ved ikke at gøre det. Jeg føler i mit hjerte at det havde været mere rigtigt, og at der på den måde kunne være skabt en balance. Jeg skal jo ikke sidde her og gøre mig selv til Herre over hvornår hvem skal herfra, men det er sådan mit hjerte har det.
Jeg ville ønske at du stadig var her, og jeg ville ønske at jeg ikke var så ked af det mere. men det er jeg, og det må jeg finde mig i.

Tror du egentlig nogensinde vi kommer til at se hinanden igen??? tror du at vi alle sammen bliver samlet igen???
Jeg håber det meget, for så kan vi måske lave alle de ting som vi ikke fik gjort her????

Jeg synes selv det her brev er meget rodet, men jeg håber du kan forstå meningen i det. Jeg er så ked af det i mit hved og mit hjerte, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få det ud. Jeg føler ikke rigtig at mine skriverier hjælper mere. selv om jeg skriver og skriver, og fortæller alle om hvordan jeg har det, så føler jeg i stedet at jeg er til byrde, fordi det er snart et år siden, og jeg burde jo være kommet videre.

Himlen er flot lyseblå lige nu, lige til en god rask gåtur eller en tur på cyklen. Sådan som du bedst kan lide det. Måske endda også en tur ind til byen og bare kigge lidt.

Vi er i september måned, og man skulle tro det var starten af August. Altså rent varmemæssigt set.
Jeg håber virkelig at vejret altid er godt der hvor du er, at solen altid skinner, og fuglene altid synger. Jeg håber at du har selskab nogle som også holder af dig, din mor f.eks.
Det synes jeg du fortjener. For hvis du ikke gør hvem gør så?????

Kære Erik...

Jeg vil slutte dette brev med at sende dig alle mine bedste tanker, også selv tårerne løber. Jeg savner dig virkelig megt, og jeg håber at du har det godt nu. Jeg ville ønske at jeg kunne komme i kontakt med dig på en eller anden måde. Bare for at finde ud af at du har det godt stadig. Og for at få bekræftet at canceren er væk og ude af din sjæl.
Det kan jeg nok ikke, så jeg må holde mig til min overbevisning.

Vi ses forhåbentlig en eller anden dag.

Tulle...