Hmm det her er hårdt. Manden jeg elsker og har delt mit liv med i fem et halvt år, vil nok ltid være i mit hjerte, jeg skal bare finde en måde at få ham til at komme lidt baggrunden.
Jeg tror helt sikkert at jeg har gjort det rigtige ved at flytte, da jeg kan se at det ikke ville være blevet bedre.
Jeg håber at folk som læser denne dagbog kan se at jeg ikke er ude på at angribe eller skade ham gennem det jeg skriver, men at jeg simpelthen har brug for at komme ud med alle følelser jeg har indeni......
Jeg kunne ikke drømme om at hænge ham ud nogle steder da jeg ikke mener han fortjener en sådan behandling.
Jeg fik nok, og jeg var nødt til at gøre hvad mit hoved bad mig om. Skulle jeg følge mit hjerte ville jeg stadig være hos ham, men jeg tror ikke det ville blive bedre. Jeg vil hellere stoppe mens jeg stadig kan sige at jeg holder utrolig meget af ham, og at jeg ikke er vred eller rasende. Jeg kan føle mig såret, men det gør han jo sikkert også på samme måde.
en dag vil jeg ønske at vi igen kan ihvert fald tale sammen, om ikke andet så på nettet eller lign.
Der vil gå tid det er jeg klar over, men jeg har jo lov til at håbe.

Bettina