Kære Erik.

Om en uge præcis idag er det et år siden vi mistede dig. Tiden er gået enormt hurtigt, og jeg ved ikke helt om jeg har fundet ud af at leve med det endnu.
Smerten i hjertet vil nok altid være der, og jeg vil nok også altid huske dine sidste timer. Jeg har meget svært ved at se noget som helst positivt i disse dage, og jeg befinder mig rent mentalt stadig i dagene efter din død. Dagene efter mener jeg stadig var de værste, for din død ser jeg som en lettelse for dig selv. At du kunne komme af med den krop som var så syg og dårlig af cancer, var godt for dig, for du fortjente ikke at lide. Jeg bad jo selv om at du måtte få fred.
Men nu hvor vi er et år væk fra datoen, så gør det hele igen meget ondt. Jeg græder stadig en gang i mellem inden jeg skal sove, men ikke så meget mere. Jeg har det ikke så rart når jeg tænker på hvor hyggeligt vi kunne have haft det i det sidste år, alt det vi er gået glip af sammen!!!
Jeg har jo ikke fået gjort det jeg havde lovet mig selv. Jeg ville nemlig havde lavet en fortsættelse til novellen om hvordan livet er endt med at blive bagefter.
Jeg har godt nok skrevet herinde meget. og jeg tror også at det bliver det som jeg vil prøve at lægge ud som novelle. Der er bare så mange ting som man har skrevet ned, og så mange ting som man har delt med andre, og hvordan skal et andet menneske kunne se hvor ondt jeg har det inden i ved at læse den slags???
Jeg har også delt det hele op i datoer, for at det blev mere overskueligt, men ville andre kunne forstå den smerte der er bag???
Vil man kunne se at det rent faktisk er en person der har mistet noget der var meget vigtigt for denne person???
Jeg ved ikke helt hvordan, men jeg kan jo fornemme at jeg ikke er den eneste der har ondt i hjertet, vi er mange i familien der stadig har det skidt, om end de måske ikke taler så meget om det som de burde. Det gør jeg jo heller ikke. Jeg skriver lidt til dig idag, fordi jeg kunne mærke at jeg havde brug for en at tale med, og en som jeg kunne komme af med en masse til. Og det har jeg jo altid kunne hos dig.
Jeg lover at jeg ikke stopper med at skrive til dig selv om vi kommer forbi den kedelige dato. jeg skal nok fortsætte som hidtil.
Knus fra
Tulle