Kære Erik

Så skriver jeg lidt igen.
Jeg har en ide om at jeg på denne måde nemmere kommer igennem de der meget svære dage.
Jeg havde den årlige fodboldturnering på arbejdet igår, og det gik rigtig godt. Vi vandt vores pokal tilbage til klubben, og kan nu sætte vores navn på som nummer et og to.
Jeg savner dig stadig helt forfærdeligt. Jeg ved at du aldrig kommer tilbage til mig, men jeg håber sådan på at se dig igen en dag.
Tænk på alle de ting vi skulle....
Jens, mor, dig og mig talte meget oma at leje et sommerhus et sted og tage afsted sammen. det nåede vi aldrig, og det er jeg meget ked af. Jens og jeg talte om det for noget tid siden, men jeg må indrømme at jeg stadig har meget svært ved at tale om de ting vi kunne have lavet sammen med dig.
Jeg har lavet et løfte til mig selv nu. Jeg vil ind til din gravsten på din 1 års dødsdag. Jeg har virkelig forsømt at tage derind, selv om jeg har lovet mig selv at gøre det. Men jeg bor så langt væk, og det er nogle gange lidt svært at se tiden til at få det gjort. Men jeg ved jo også godt at du hele tiden har sagt at sådan en sten vil bare give dårlig samvittighed over at man ikke får besøgt den.... Du får ret endnu engang...:o) Men det havde du jo som regl når du sagde noget. Jeg ved at mor besøger den tit, og frank har også været der.
Jeg savner dig Erik, og jeg ved at du nok kan se mig derfra hvor du er, men vil du ikke godt være sød at kigge den anden vej når jeg er meget ked af det??? Jeg bryder mig ikke om at du kan se hvordan jeg nogle gange græder som pisket.
Jens savner dig også meget ved jeg. Han skriver ofte på mindet.dk, og jeg har også selv været derinde og skrive. Det hjælper men ikke nok. Jeg savner virkelig at få talt helt ud om det hele. men jeg ved ikke helt hvornår og med hvem. Jeg er jo lidt "hård", og jeg ved også godt at jeg kan være sværd at trænge ind til. Men jeg kan mærke at det nok bliver nødvendigt snart. Jeg vil jo heller ikke være til besvær bare fordi jeg ikke er kommet over det på samme måde som andre er. Jeg ville jo aller helst kunne komme videre selv, men det ved du jo godt. Du har jo trods alt været der igennem farmors død, hvor jeg heller ikke rigtig talte om det. Men det er langt fra lige så slemt som dette her. Jeg har virkelig mærket på egen krop hvor hårdt det er at miste en man virkelig dybt og inderligt holder. Jeg håber at du på en eller anden måde kunne høre hvad præsten i kirken sagde om dig, for det var meget mine ord. Og jeg håber du kunne lide hvad der blev sagt. En eller aden dag må jeg også huske at få et kopi af den tale fra mor, så jeg kan skrive den til dig ord for ord.
Nu tror jeg at mit brev er blevet langt nok for denne gang.

Jeg savner dig, pas godt på os alle deroppe fra.
knus og kram
Tulle