Hej Sandie

Interessant at vi ser dette, fra Eidolons synsvinkel. Han virker som om, han på nogle punkt finder sig selv vigtigt og han lader til at vide meget om det overnaturlige. Jeg vil give, han gav mig lidt et vigtig-per vibe, da jeg læste, hvad han tænkte om medieverdenen og til han pakker sine papirer væk. Hvis han fortsat er med i historien her efter, kan det være noget at arbejde med, som du vil.

- Liselotte

Hej Sandie

Dejligt med lidt action og lidt mere info om den verden, du har bygget op. Det vi får at vide omkring klosteret, forklarer også, hvorfor Lupina blev givet et sæt tarotkort.
Jeg ville dog gerne vide, om Cobalt ikke har en "handler" eller noget lignende, da det lader til, at der er andre snigmorder som ham. Især når han selv hentyder, at han skulle havde dragt forstærkninger. Men det kan være der kommer en forklaring i de næste kapitler.

Lige en ting, mangler vist noget tekst, ved denne sætning: "Den Unaturlige forbrydderen skulle elimineres, så truslen.."

- Liselotte

Hej Sandie

Jeg syns umiddelbart at overgangen mellem: "der ikke ville lade hende få fred."
og"Det var nu flere dage siden", er for bragt. Måske beskrive en dag eller to, hvor hun går og venter på svar. Det behøves ikke være ret meget, bare lidt, vil få det til at fylde bedre.
Det er godt at se, flere sider til Lupina og få vist, hvad hun eller får sine nætter, til at gå med. Gode beskrivelser af de ting som sker, inde på "dansestedet".

- Liselotte

Hej Sandie

God fortsættelse, dog der er nogle ting, som under mig. Er gudiner et meget kendt syn i denne verden? Er det normalt, de gå rundt, som almindelige mennesker? Er der andre guder? Hvis Verena er en gudinde, hvorfor ordende hun ikke de frafaldne tilbeder selv?
Jeg tror godt, du må lidt mere i dybden med, hvordan denne verden hænger sammen. Give nogle regler og grænser :)

Ellers har du et god billedesprog, jeg kan især godt lide, din beskrivelse af husene Lupina gik fordi.

-Liselotte

Hej Sandie

Fint fortsættelse på kapitel 1, interssant at en forstanderind på klosteret, ville havde nogen tarot kort. Det kan godt virke lidt sært, men selv folk på kloster, kan vel være lidt mere flydende.
Jeg vil gerne give, jeg ikke regne med, det ville blive så intimt, som det blev med Cobalt.


I Cobalts badescene, tror jeg du har mistet et ord: "Cobalt flød langsomt oven over vandet igen", jeg gætter på, at der skulle stå, at han langsomt flød oven vande eller op til overfladen.

- Liselotte

Hej Sandie

Interessant fortsættelse på prologen, god beskrivelse af karaktertræk hos Lupina og Cobalt.
Dejligt at få lidt info, om den verden, denne historie foregår i. Nogle nogle af navne på disse ting, er lidt sære. Her tænkte jeg mest på ordet Cykic, men det kan være, at jeg bare skal vende mig til ordet.

- Liselotte

Hej Sandie

Fint lille indledning på en historie, man bliver i hvert fald fanger ind i, hvad der så skal ske med dette barn. Vil hun finde sin far igen? og hvad venter der hende?
Glæder mig til at læse videre.

Muligvis lav et mellemrum imellem "..datteren i sikkerhed." og " Lyden af blade afløses snart af gruset.. ", for at markede overgangen lidt bedre.

-Liselotte

Super fed måde at fortælle direkte fakta på igennem en naturlig samtale, hvor der derefter bliver taget notater. Kan stadigvæk rigtig godt lide dit spøgelses system.

Vidunderlig prolog. Virkelig smuk og dyster. Jeg havde et som om jeg sad og så det på en teaterscene imens jeg læste. Du kan virkelig noget med de stemninger :)

Hej Sandie :) Kan godt se at det er en lidt ældre tekst men tillader mig alligevel at kommentere den.

Jeg læser bedst i bidder og er ikke kommet så langt med dine tekster endnu, og har ikke lige fået kommenteret de andre. Men indtil videre syntes jeg at det er som nogle geniale stemninger du har fået skabt og Cobalt får virkelig charmet sig dejligt igennem teksten. Det virker virkelig elegant og naturligt når du skriver fra hans synspunkt. Jeg kunne godt lide sovesalen i starten, og spøgelset i skoven gav mig disideret kuldegysninger. Det er virkelig spændende med dine systemer med hvordan tingene hænger sammen, eksempelvis spøgelserne, at de bliver ekstra tydelige hvis de er døde med stærk skyldfølelse. Syntes det er meget fedt og gennemtænkt. Det jeg har læst indtilvidere giver rigtig god mening.

Jeg kan personligt rigtig godt lide at du bruger engelske udtryk i en dansk tekst.

Også især det her lille stykke var fedt "Alle tre spøgelser drejede hovedet med et ryk og stirrede direkte på Cobalt, da han forsøgte at snige sig ind på dem. I næste nu lå han flere meter længere væk fra dem dækket af et læs bøger"

Også virkelig godt den måde at han observere sin egen frygt på, uden at den nødvendigvis får magt over ham.

Hvis jeg skal komme med lidt konstruktiv kritik var det her det jeg lagde mærke til:

Hvis Cobalt kender til spøgelser fra før, ved han så ikke allerede at bogreolen vil gå direkte igennem dem, eller er det et forsøg fra hans side for at se om det virker fordi de er så faste?

Og så savnede jeg lidt flere beskrivelser et par steder i teksten. Eksempelvis der hvor han slår den messende kvinde ihjel, det virker til at gå meget hurtigt, og blodet ligesom ikke får nok tid til at flyde ud.

Glæder mig til at høre mere og læse noget af dit nyere også :)

Mai Omi

Hej Sandie.
Sikke en fangende prolog, der starter så idyllisk og så vender du den rundt, kvinden dør og pludselig flygter far og barn. Hektisk og spændende på samme tid. Kan ikke komme hurtigt nok i gang med at læse dine andre kapitler, så jeg kan finde ud af årsagen til at han blev nødt til at flygte og gemme sit barn. Skal nok vise sig at være en spændende historie.
Vh Kristian. :)

Hej.

Jeg vil godt sige at jeg læser det med de rustne slanger lidt anderledes.
De er tankebaner. De er netop af jern, fordi de er blevet forsøgt gjort tunge, vægtige, af personen, som har følt hans tanker er uklare og har prøvet at styrke de skulle være få og enkle, en styrkelse=jern(jern er noget stærkt). Men at vælge livsbane fast har deri været hemmelig mission for personen. Alligevel vil flere slags baner, veje, planer, som diskurser, konkurrere med hinanden= de snor sig ud og ind mellem hinanden som slanger. KH Niels

jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg kommer til at tænke på et tog af en eller anden art.

Hej Sandie
Et spændende kryptisk digt, hor er vi på vej hen, hvorhen du vil, vejen er åben livet viser vej, sådan læser jeg det. Tak for ordene fra Ulla

Halløj dér!

Tror ikke dit digt her, er resultatet af solstik men måske tanker på række samt inspiration fra egne tekster.

Hvad jeg får ud af dit digt er:.....
Rustne jernrør = Gammelt metal som i ægteskab. Et ægteskab som man ikke længere ved hvor fører hen. Where ever, lad det fører hvor hen det gerne vil. Du lader din partner fører dig der hen hvor han ønsker. Du har overgivet dig til hans vilje, du er fuld tryg ved ham og er fuldstændig ligeglad, så længe i er sammen. At de gamle stærke jernslagner er blevet rustne er ikke et dårligt tegn, for under rusten er det skindende metal. Det skal bare pudset eller slibes af. Så er alt blankt og skinnende igen. Et eller andet har får overfladen til at rustne men det gør ingen ting, for i har hinanden og jernslangerne binder jeg stadigvæk sammen, og fører jeg til anyehere you like....

(At jeg skriver du og dig, betyder ikke dig som person, men som digtets hovedperson)
Det er i hvert fald min tolkning af digtet, ved ikke om jeg rammer rigtigt, og det er også lige meget, for sådan er det jo med digte.

Jeg kan lide det, selv om det er kort.

-Skafte

Hej Sandie
Jeg er egentlig i tvivl om, hvad dit digt handler om?
Titlen siger " Hvor er vi på vej hen?
Hvorhen spørger jeg så?
Vh. Jytte

Jeg får en smag af metal i munden. Det er en god ting:) Udsyret men gennemtænkt. Fedt! Mvh A.