Hej Jeppe
Din tekst fik mig til at grine med al din humor. Begge dele, den med" hvordan synes du kjolen ser ud" og "husk at slå brættet ned", er jo noget som kvinder bruger meget at spørge.
Du formår at gøre din tekst sjov, og hvor genialt med en gadgets til toilettet. Så sjov en ende.
Vh. Jytte

Jeg kan ikke sige, at jeg forstår fortællerens ønske om at blive gammel i en øde landsby - barndomshjem eller ej.

Til gengæld elsker jeg vemodige beskrivelser af steder "der har levet" og dem er der mange gode af her.

mvh. BB

Godt sprog, lidt humoristisk, men samtidigt alvorligt.
God pointe....i det hele taget god lille novelle.

Hej igen, Jeppe

Glemte lige at nævne, at det virker rigtig godt med besjælingerne i indledningen ;-)

Pia

Hej Jeppe.

Det er et godt emne, du beskæftiger dig med. Historien er fint fortalt og plottet er bygget udmærket op.
Jeg synes dog, du overdriver forfaldet i udkantsbyen. Måske er det med vilje? Noget med at overdrivelse fremmer forståelsen? ;-) Eller måske har du oplevet et af de relativt få, virkelig triste eksempler på sådanne byer?
Jeg tror, at det der gartneri ville være helt revet ned, og have givet plads til noget nyt, men som kulisse virker det stemningsskabende.
Du bruger bananen på en interessant måde; den både medvirker direkte - og kan forståes i overført betydning.

Jeg finder det lidt underligt at hp. føler sig hjemme i byen, efter alle de år, men det er din forfatterfrihed at påstå, at det gør hun altså ;-)
Studsede også over det med den friske luft. Selvom hp. ikke har været i netop hjembyen, de sidste fyrre år, har hun været i andre, mindre byer?
Måske skal det forståes sådan, at nu hvor hun er der igen er hun glad, og derfor føles luften friskere?
Nå ja, det er ikke fejl ved din tekst. Jeg undrer mig bare lidt ;)

Derimod er det en fejl, at du efter direkte tale starter med Stort. Der skal være komma - og så lille begyndelsesbogstav.

Ganske god, lille historie.

vh. Pia

Du smører tykt på - og jeg elsker det.
Der er faktisk plads til endnu et par "helt almindelig"-indskydelser i indledningen ...

Modsat Birkemose mener jeg ikke, at yderligere klarhed over befolkningen af stationen er nødvendig. Du skriver jo "i morgenens myldretid" i starten af teksten og ikke længe derefter "bane sig vej gennem folkemængden".

Derimod hæfter jeg mig kun ved denne:
"toget fra spor 2", mig bekendt er der ingen destinationer, der hedder spor 2. Måske "toget i spor 2"?

Og så denne:
"vendende ryggen til dem". Det er voldsomt knudret.

Men det fjerner ikke helhedsindtrykket af en veloplagt, velskrevet tekst med en alt for aktuel pointe.

/Gitte

Jeg ved ikke om det er dejligt. Jeg opfatter det som dyb ironiseren over vores forskrækkede sølvbryllupssamfund.
Det er en svær disciplin du begiver dig ud i, men jeg synes du gør det godt. Jeg mangler en bedre forklaring på hvorfor kufferten efterlades. Det er som om du forsøger noget andet. Hvorfor ikke bare lade ham glemme den?
Dernæst virker stationen ikke befolket i starten. Det er en væsentlig pointe som jeg mener du bør gøre klarere.

En meget charmerende historie. Glædeligt at sølvbrudeparret får sin noget forsinkede truttelut. Bombeangst og sølvbryllupsglæde, dansk provinsby en sommermorgen. Dejligt.
Kåemer

En udmærket historie om et hverdagsproblem.
En god beskrivelse af den trivialitet, der i rutinens greb tvinger os i eet bestemt mønster.
Og når vi så bryder det, er en vis mand løs i gaden.

En god historie.

Mvh. Michael.

Hej Jeppe
Tak for et ubehageligt genkendeligt flashback til eksamen.
Den autokratiske/bureaukratiske lærer og hans/hendes tikkende Führer er rammende beskrevet - mærkede sgu næsten elevernes koldsved.

På overfladen er sproget måske nok humoristisk, men under det lurer flere ganske dybe observationer om diktaturers natur (studerer selv historie og har alle dage interesseret mig for netop diktaturer) Eks: "...langt nemmere at kue en gruppe enkeltmennesker end en enkelt gruppe mennesker.".

Desuden får du trukket en række tænksomme paralleller mellem rædslerne ved eksamensbordet og diktaturer - "Alle vidste de, at en blodrød markering ville krone et svar, der ikke passede ind i regimets tankegang."

Foruden de mere filosofiske indslag har du et væld af underholdende sproglige finurligheder og vendinger, som generelt gør teksten til en fornøjelse at læse - "de pressede elever vred hjernen en sidste gang."

Og inden længe er det jo sommer og eksamenssæson endnu en gang, men man kan jo håbe, at man kommer op i noget med diktaturer...

Haha , genial tekst! Som lære barn er jeg imponeret og fik da også et smil på læben. Fortsæt i samme stil.

wow, siger jeg bare.
først vil jeg lige sige til "mandrup" at det faktisk mest er forår, der er præget af selvmord. (det ved jeg nemlig selv) .
det er en god og beskrivene historie. at du på så kort tid kan få så mange detaljer med uden det bliver for rodet, er en god ting at kunne. jeg syntes faktisk godt jeg kunne fornemme på allerede starten af teksten, at novellen ville få en temmelig, hvordan skal man sige det? 'dramatisk afslutning' er nok det der passer bedst, men så alligevel ikke.
nå man først er begyndt at læse, vil man ikke slippe den her person fordi han er anderledes end andre. for ejg fx kan godt lide julen, men så kom der altså noget andet ind her, og for første gang mødte jeg en person der ser negativt på julen. det syntes jeg er flot, og du skriver SÅ GODT! helt klart et forbillede for mig.

håber du kunne bruge det til noget.
- Maria Hansen

Genialt, fantastisk twist i slutningen. Så fantastisk elegant og uventet! Historien virker virkelig gennemtænkt, godt.

Rent sprogligt var der een ting der irriterede mig;
"Ingen, der kiggede bebrejdende på ham for at få ham til at sluge maden, så gaverne kunne åbnes. Ingen, der forlod bordet i utide for i smug at kigge og mærke på gaverne."
Det er fedt med gentagelsen af 'ingen', for at understrege hvor meget han hader de her familiejuleaftener. Men det ødelægger lidt historiens elegance, at du bruger 'gaverne' som 'grund' til de to første ting der irriterer ham. Tænker om man ikke kunne skrive sætningerne sammen, eller i stedet bruge en anden 'grund' til en af dem. F.eks. '...til at sluge maden, så risalamanden kunne komme frem.' etc. (rimeligt dårligt eksempel, er bare for at illustrere hvad jeg mener)

Ellers super historie :)
Mvh
A

Hej Jeppe.
Genial historie, fortalt i et godt sprog.
Venlig hilsen Marie

Jeg kan virkelig godt lide den her historie, sidder og får alle billederne inde i mit hovedet og ser alle 21 mennesker, som vi til tider er juleaften.
Kommer til at tænke for et kort øjeblik, hvor må det være rart at slippe for præcis det du skriver.

Men! Så tog den pludselig en helt uventet drejning, som jeg bare slet slet ikke havde set komme!
Den gik fra at være en gennemsnitslig okay historie, til en genial historie, set med mine øjne.

Stor ros til den dyster drejning, rigtig godt skrevet!

/Emi :)

Det er en udmærket historie, men jeg synes den mangler klarhed. For mange ord. Det er underligt, når jeg læser historien synes jeg den virker sløret, men når jeg tænker på den bagefter virker den klar nok. Der skal nok arbejdes mere med den.
Kåemer

Ja, glædelig jul og godt nytår. Måske var der alligevel noget ved julen i gamle dage, selvom den var mere besværlig. Godt turneret historie.
Kåemer

En spændende, men også yderst chokerende historie.
Det er et faktum, at der forekommer flere selvmord ved juletid end ellers.

Men absolut godt skrevet.

Bravo! En langt bedre historie end ”Safari” (synes jeg).

Var spændt på hvordan du ville afslutte den juleaften – men det gjorde du overraskende og godt, må man sige.

- Men du skal også her arbejde mere med sætningerne og der er flere, du sagtens kan udelukke og stadig få meningen med.
(Til de, der endnu ikke har læst historien og gerne vil overraskes af slutningen, bedes springe det følgende over).

Fx synes jeg at du giver for meget væk i gaveudpakningen og kan formulere det mere elegant. Stramme det, som jeg også var inde på i den forrige kritik.
Du kan blandt andet sagtens fjerne: ” Det var hverken en blød eller hård pakke.” (det er irrelevant og bare fyld i teksten).

Og denne sætning: ”Han vendte papiret om, så indholdet faldt ned på hans lår. Det var et reb. Han foldede det helt ud og hæftede sig ved løkken i den ene ende.”

- Kunne strammes til: ”Han vendte papiret, så indholdet faldt ned i skødet. Han foldede rebet helt ud og hæftede sig ved løkken i den ene ende.”

Den grumme slutning er god og historien lukkes elegant – det er altså godt arbejde!

Vil i øvrigt rose dig for to flotte sætninger, jeg rigtig godt kunne lide:

”Kun fjernsynets beroligende idylliske julefamiliefilm deltog i samtalen mellem mad, kniv, gaffel og mund.”
Og her: ”Der, hvor træet manglede, lå en enkelt pakke.”

Jeg gætter på at denne historie er skrevet senere end ”Safari”. I hvert fald virker den mere helstøbt og jeg synes du er god.

Mikala

Hej Jeppe. Og velkommen til!
Jeg læste på din profil at du går med store forfatterdrømme og så er du jo havnet det rigtige sted! Jeg har nu læst din novelle og synes du fortjener noget kritik med på vejen, da du jo tydeligvis er ambitiøs og sikkert gerne vil have lidt feedback.
Min umiddelbare opfattelse er at du skriver spændende og godt, men jeg tror nu også at historien ville vinde meget på at blive strammet en del op. Det at stramme en tekst er noget af det sværeste for alle os forfattere, men også der vandene skilles mellem den gode fortælling og den der stadig kan arbejdes med.
Historien om næsehornet og fuglen er god, fordi det næsten er et eventyr, med en trist morale. Det kan jeg godt lide og det følgende skal kun opfattes som forslag til ændringer, som jeg tror, vil få historien til at stå mere ”rent”.
I første afsnit bruger du ordet ”store”/”stort” fire gange i en kort tekst og hvis du læser det højt for dig selv, kan du måske selv høre, at det virker tungt:

”Ved et lille vandhul ude på Afrikas STORE åbne savanne stod et STORT næsehorn og drak af det brunlige vand. På ryggen af næsehornet sad en fugl, og hakkede insekter ud af huden på det STORE dyr. De to dyr var mere eller mindre afhængige af hinanden. Fuglen tænkte for næsehornet, der således slap for besværet. Der er nemlig ikke plads til særligt STORE tanker i et næsehorns hoved, når huden er så tyk og hornet optager så meget plads, som det gør.”

Her ville det se godt ud, hvis du brugte et par alternativer til ”stor”
Jeg prøvede lige og strammede teksten lidt ved samme lejlighed. Måske kan du bruge noget af det?

”Ved et vandhul på Afrikas store åbne savanne stod et næsehorn og drak af det brunlige vand. På ryggen sad en fugl, og hakkede insekter ud af huden på det enorme dyr. De to var mere eller mindre afhængige af hinanden. Fuglen tænkte for næsehornet, der således slap for besværet. Der er nemlig ikke plads til store tanker i et næsehorns hoved, når huden er så tyk og hornet optager så meget plads, som det gør.”

(Der er så stadig to x ”vand”, men jeg kan ikke lige komme på et alternativ).
- Det er i øvrigt nogle gode tanker, du gør dig her om symbiosen mellem næsehornet og fuglen – det gør teksten levende.
Nu har jeg selv boet i Afrika (og faktisk også prøvet at blive forfulgt af et irriteret næsehorn) – og man kan altså godt køre fra dem, men det er nu rigtig nok, at de er forbløffende hurtige over korte afstande.

En safaribil med turister har i reglen en lokal guide med og det er i hvert fald ikke tilladt at skyde løs på dyrene, med mindre man har en licens og hvis historien foregår i et reservat har man slet ikke skydevåben med ind, så her mangler historien nok lidt realisme.
Fuglens rolle i fortællingen er til gengæld god og den kan du arbejde mere med, tror jeg. For det er en interessant rolle – især kommentaren om at der altid er flere næsehorn. Det er sjovt og godt skrevet.

Pas på med dine gåseøjne omkring ord. Når du skriver 'trænede øjne' - 'ondsindede' - 'klogere' m.v. kommer det let til at fremstå som om du ikke kunne finde det rigtige ord og i stedet satte citationstegn om det næstbedste. Men faktisk er de gloser du vælger gode nok, og du behøver altså slet ikke gåseøjnene.
Der er ligeledes lidt ”fyld” i historien, gloser som kan udelades og dermed stramme teksten. Forfatteren skal hele tiden arbejde med at få essensen med og for mange ”fyldord” kan ødelægge læseglæden eller bare trække ned. Jeg tænker på en sætning som:
”For nok er et næsehorn stort og stærkt, men usårligt er det jo ikke - og de var jo afhængige af hinanden. Det mente næsehornet i hvert fald, for det havde fuglen fortalt det.”
En stramning kunne lyde:

”For nok er næsehornet stort og stærkt, men usårligt er det ikke - og de var jo afhængige af hinanden. Det mente næsehornet i hvert fald, for det havde fuglen fortalt”.
(Fjernet et ”jo” og ”det” blandt andet).
Gad vide om du kan se hvad jeg mener?

Jeg kan for øvrigt rigtig godt lide, at du bruger gloser som baobabtræ og at du lader fuglen prikke i næsehornets ryg (som oksehakkere jo gør). Det giver gode billeder og man er hurtigt inde i din fortælling og med ude på savannen.

Håber du kan bruge mine tanker.
Bedste hilsner

Mikala