Endnu en skøn, billedrig tekst.
Barndomsminder og store opfattelser af verden. Mange tak.

Den første sætning fangede mig virkelig.
Og også den sidste.

Finurlig tekst, der danner krystalklare billeder i min forestilling. Tak for denne fine, lille læseoplevelse. :-)

God tekst. Jeg kan godt lide, hvordan du bruger sproget til at gemme hovedpersonens følelser lidt væk fra omverdenen. At hun har en hobbykniv i lommen, at hun "flygter" ved at holde en "tissepause", og ved at hun faktisk deltager aktivt (sådan forstod jeg det) i sin studiegruppe og får lavet sine ting. Det virker ikke til, at der er nogen, der aner, hvad hun egentlig foretager sig, og det er utrolig barsk at læse - også fordi det hele bare er en beskrivelse uden rigtig nogen følelser eller tanker, som om det hele for hende er ligegyldigt. Hvis det giver mening? Fedt at man kan udtrykke det blot ved sit sprogvalg.
Det var i hvert, hvad jeg fik ud af din tekst. ;-) Super skrevet!

Nu har jeg læst alle dine tekster her på siden, og wow, du kan altså bare noget.. Du skildrer hverdagen så fint. Alle de sårbare tanker der går igennem ens hoved, alle de ting man som menneske skal gå igennem for at føle, at man passer ind. Jeg er vildt imponeret. Du rammer plet på præcis de tanker, vi alle har. Glæder mig til mere fra din profil :)

Super fin tekst.
En meget præcis beskrivelse af en kaffebar, et sted folk søger til i ly for hverdagens strabadser. Man får følelsen af at holde pause fra det hektiske, og jeg forestiller mig, hvordan du selv har siddet på en kaffebar af samme grund, og så har du fået dette øjeblikket meget vellykket ned på papir.
Dejligt! :)

Sindssygt sejt skrevet. Vilde ord og sætninger, som man på en eller anden måde kan relatere til.
Og så har blokbogstaver bare en vanvittig god effekt i sådan en tekst som denne. Som om ordene bliver råbt ud, spyttet ud i desperation. Elsker din sidste linje "er det sådan det føles at være voksen". Det hele virker vredt og frustrerende. Jeg er fan

Super godt beskrevet, og samtidig sat ind i rimende vers. Imponerende må jeg sige. Det vækkede billeder. Tak for det.

Med dit digt sætter du præcis ord på, hvad det er for nogle tanker jeg gør mig til daglig. Og wow, det er fantastisk. Som om mine egne, kludrede, uendelige tanker blot er skrevet ned på fire linjer.

Vi er så mange forskellige mennesker, mange ligegyldige for hinanden. Men hver og en har det et liv, som mig, hver og en har en krop, et hjerte der banker, og et par øjne, der kan se. Og derfor er vi alle det vigtigste i hele verden.

Se, allerede nu kludrer ordene for mig, men du formåede at sætte ord på, netop uden at få dem til at kludre. Og du formåede at få dem til at ramme og sætte tankerne i gang.
Tusind tak for det :-)

Fantastisk fortælling. Du griber læseren fra første sekund, så man bare er nødt til at læse videre. Dit sprog er også utrolig godt; ikke for mange gentagelser, kreative beskrivelse, der får billederne til at danse. Jeg er vild med denne passage, der fortæller, at der i hvert fald er gået 9 måneder, men uden at du skriver det direkte: "Sosi havde været med barn, da han blev fanget. Var deres barn mon kommet til verden nu? Det måtte det være, en vinter var gået og nu var en ny på vej."

Det her kunne virkelig godt blive til en længere historie. Det kunne næsten ligne et uddrag af en roman. Og alligevel får du start og slutning på bare denne tekst kodet fint sammen med det forglemte navn, så den alligevel sagtens kunne stå selv.
Super flot :-)


Mvh Stine

Utrolig god tekst, du har skrevet her.
Jeg er normalt ikke vild med hverken rim eller humoristiske træk i tekster. Men denne fangede mig virkelig. Jeg er imponeret over dit talent. Jeg synes ikke, der findes mange, der har talent for at rime, så det faktisk også lyder godt, når man udtaler det. Men du er rigtig god til det, og jeg nød virkelig at læse det. På samme tid holder du også fat i læseren; Jeg var hele tiden nysgerrig efter at vide mere.
Tusind tak for det :-)

Wow. En fantastisk tekst, der vækker så mange billeder i mit hovede.
Dit sprog virker så velformuleret og gennemtænkt, det er så levende og fuld af klang.
Jeg kom ikke rigtig frem til et budskab, andet end at det kunne virke som en drøm, du har prøvet at beskrive?
Jeg blev i hvert fald utrolig fanget af din tekst. Tusind tak for det!

Rigtig fint digt.
De seks første linjer danner utrolig meget stemning og mange billeder i hovedet, og det gør, at man får lyst til at læse videre.
Du har et rigtigt flot sprog, hvilket du præsterer at fange læseren med.
Tak for det :)

Læste teksten og fik præcis det ud af den, som du bekræfter i svarkommentarene til de andre, der har kommenteret.
Jeg så ikke "hende" som en fysisk person, men nærmere en følelse, eller ja, som nævnt før, en stemme. Som noget der altid følger med den pågældende person, noget som andre har svært ved at forstå.
Også utrolig fedt billede med ballonerne, der springer. Du fortæller det så flot mellem linjerne, at det er noget, hovedpersonen ikke kan kapere i sit hoved. Du siger det ikke direkte, men det var det første, jeg tænkte. At der netop var en mening med lige netop en så ubehagelig lyd, som en ballon der springer - det kunne sagtens refereres til en traumatisk oplevelse, hovedpersonen har oplevet.
Utroligt god afslutning også. Elsker de lidt mere mystiske slutninger, hvor læseren selv skal tænke.

Som grammatiknørd kan jeg godt se, hvad du mener med grammatiske og sproglige fejl, men det er noget, jeg så lidt imellem fingre med, da din tekst er så letlæselig og "flydende", at det bare handlede om selve historien.
Tak for en rigtig god og dyb tekst :)

Jeg tolker teksten som følelsen af stress. Følelsen af at gå i ring, ikke komme nogen vegne, og bare vente på at "vågne", som du skriver. Og hvornår gør man det? Og hvad vil der så ske?
Tanker der kredser om det samme, holder søvnen væk. Vi har alle været der, og derfor er din tekst meget nem at relatere til. Jeg er fan :)

Wow, en barsk historie. Super fængende og spændende.
Jeg kan godt lide måden, man følger hovedpersonens tanker. Den måde hun gang på gang tænker positivt om Marcus, på trods af den måde han behandler hende på. Kærligheden gør hende blind, og hun holder derfor stadig fast i tanken om, at alt nok skal blive godt. Og det er det, der gør det spændende, for læseren ved bedre. Læseren føler medlidenhed, men kan ikke gøre andet end at læse videre. Og det er det, der er så nice ved at skrive. At man kan få læseren til at føle noget :)
Tak for en tankevækkende historie.

Har læst begge tekster nu, og jeg kan rigtig godt lide tanken bag. Jeg er vild med den røde tråd, der bliver dannet af ordene "fuck hende" i den ene tekst og "fuck ham" i den anden. Slutningen i begge tekster binder også en sløjfe om historierne og får dem netop til at passe sammen.
Dog synes jeg, at part 1 var bedst. Den var mere detaljeret. Denne her er meget "hurtigt" fortalt, hvilket tager lidt på spændingen og uvisheden hos læseren. Der kunne godt have været flere detaljer, og måske lidt mere fortælling fra den del af festivalen, hvor hun ikke er sammen med ham. Giver det mening?

Ellers rigtig fin historie. Super flot sprog, det fangede mig. :-)

Så sandt! På andre måder kan det ikke siges. Det er sådan, det går hver gang. Kærlighed blomstrer for en stund, hvorefter den går i sig selv. Rigtig fin tekst :)