5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Hundetræning
Svarkommentar Hej Levi
Tak for feedback. Dejligt også at få lidt ris Når du siger, at du savner noget “suppe og substans” tænker du så på at læse om hvordan det går (eller ikke går) til hundetræning. Får du følelsen af at jeg kun lige berører overfladen med denne scene?
For den tanke går jeg nemlig lidt med selv... Altså at man godt kunne køre scenen lidt længere ud... 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Hundetræning
Svarkommentar Hej Nellie
Tak for din fine kommentar. Jeg har ikke selv oplevet det ( ville være lidt skørt), men dejligt at høre, at det virker som om jeg kender personerne ret godt.
Jeg kan glæde dig med, at der er mere hvor det kommer fra. Der er en helt bog med Aage undervejs :-) 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Vi bliver invaderet af ulve
Svarkommentar Det er jo altid enormt forfriskende, når folk tør skrive, hvad de virkelig mener. “Det var en fin tekst, tak for det” har aldrig skabt nogen god forfatter....
Jeg er langt hen af vejen enig i dine betragtninger om at “der flyves for let hen over det” og at jeg hiver fordommene frem og bekræfter læseren i disse fordomme. Hvad mener du mon, når du siger du savner lidt ironisk distance?
Tak for feedback og lidt historisk viden om ulve :) 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Vi bliver invaderet af ulve
Svarkommentar Tak for feedback :) dejligt at du kunne lide den. 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Vi bliver invaderet af ulve
Svarkommentar Hej Nils.
Jeg håber du kan fornemme ironien, jeg synes også det er helt ude i skoven med ulve hysteri.
Tak for dine tanker og feedback. 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) FerieHej!
Fin lille digt.
Jeg saver dog noget mere. En indre, eller ydre konflikt af en art. Eller hvis det skal være et digt om, hvor skønt der er på landet, ville det være fedt med lidt mere lyrisk sprog - altså billedskabende.
Men der er helt bestemt potentiale. :) 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Et stille uvejrHej.
Fin novelle.
Af og til bliver den lidt klodset med for mange tillægsord, især i starten:
I klasselokalet, som var småt, kvadratisk og velegnet til et mellemtrin, stod den voksne lære over for de mange elever.
Tilgengæld skriver du nogle rigtig fine passager, hvor du ikke overdriver med tillægsordene. f.eks.
Vandet slikkede sig op af stranden...
her lader du mere verberne skabe...det er fedt. 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) ScorereplikDet får mig til at tænke på Tinder. Det er nok det med ar swipe til højre. På at man kan swipe i en uendelighed og ikke vide om man er på rette spor.
Jeg synes det er et godt miks mellem det konkrete, swiper, øl osv, og det abstrakte, f.eks.
Hvor begrænsningerne ikke eksisterer
Og en illusion fodrer mine drømme
den kan jeg godt lide
God skrivelyst. 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) StilleståendeSindsyg fedt digt!
For mig handler det om, at have så mange muligheder, at man går helt i stå. man snurrer bare rundt om sig selv, og gør hverken fra eller til.
Bliv ved med at skrive, for det kan du! :) 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) FragmentationFedt når man kan mærke, at forfatteren har noget på hjertet.
Du kan virkelig noget med det billedskabende.
Især fangede det her mig.
Nedsmeltningen
af personligheden
for åbent skue
kan ikke længere undgås.
Det er stærkt at bruge ord, som nedsmeltning i stedet for "falder fra hinanden" eller andet kedeligt :)
Selvom digte er meget langt fra det jeg selv skriver, nød jeg faktisk at læse dit.
God skrivelyst. 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Forår for SophusHej Mikala
Dejlig forårstekst.
Langt hen i teksten troede jeg, at Sophus var et lille barn, så det var overraskende, at finde ud af at det var en hund, men det er jo det, som du kan - overraske.
Dejligt forfriskende med de små fortællinger inde i fortællingen f.eks med manden og billiard.
God skrivelyst :) 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) StrataHej Amalie.
Fin lille tekst
Især er jeg vild med den første strofe:
Fuglene pipper
Mens mit hjerte det tripper
Det tripper derudaf
Ordet tripper er så fint, sat op i mod pipper.
Jeg synes jeg fornemmer en følelsesmæssig afhængighed i digtet, altså det at man kan være så tæt knyttet til et andet menneske, at man ikke kan se, hvordan man skal leve uden dem, og det er ikke altid godt (men vigtigt at skrive om) :)
god skrivelyst 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Bag facadenInteressant digt på den måde du genbruger ordet "bag facaden", som er meget til at give digtet en flow. Jeg kan bedst lide de første to strofer (altså de første 13 linjer) og den sidste strofe. Jeg tror det skyldes at 3. strofe, den med alkohol og bulimi bliver det meget konkret og synes faktisk det fungere bedre på det mere abstrakte niveau. 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Den mest umulige mandHej!
En spændende tekst med et vigtigt emne.
Jeg synes dialogen fungerer rigtig godt, især i den første lange passage, inden erindringen om eksemen og toilettet. Det er korte, præcise sætninger. I denne passage får jeg undtrykket af at bedstefaren godt kan lide at få ret (hvilket selvfølgelig også hænger sammen med demensen og den virkelighedsopfattelse han har). Derfor undrer det mig også lidt, at han til slut siger "jeg glæder mig til at bo på det plejehjem", eftersom at han var meget skeptisk i starten. Jeg synes egenligt, at du får fint tegnet frem, at det er et rart sted at være, da de besøger plejehjemmet, men jeg forestiller mig at bedstefaren aldrig ville indrømme at han godt kunne lide stedet, også fordi det for mange gamle er et nederlag at komme på plejehjem.
Tilgengæld er jeg helt vild med den her passage: "så ville vindmøllerne virke som propeller og skubbe landmassen under dem. Hvis de bygger for mange af dem herude, så vil hele Fyn flyde ud og havne ude midt i Kattegat". Det er virkelig flot og billedskabende, og det ville være fedt, at se lidt mere af det. 5 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Dig..!Smukt digt. Det får mig til at tænke på at det kan være svært at skelne mellem (følelsesmæssig)afhængig og kærlighed i et forhold. Især den sidste linje i digtet synes jeg rammer hele digtet godt ind, jeg kommer til at tænke på, at det ikke altid er nok at elske hinanden, hvis man f.eks. ikke kommunikerer ordenligt sammen. 5 år siden |
8 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Miss Danmark?Smukt digt - i grunden underligt det ikke har flere kommentarer. Det minder os om, at det perfekte er i det uperfekte. 8 år siden |
10 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Om at have så lidt tid, at man bruger tiden...Hej igen! Du får lige en kommentar mere med på vejen fra mig. Jeg kan godt lige dette essay.
Der er så meget vi burde og skulle og så meget iscenesættelse på de sociale medier. Et behov for at fremstille en liv perfekt. jeg har egentligt ikke noget i mod de sociale medier, som sådan - der er jo også gode ting ved det, men nogen gange bliver det en platform sammenligner sig selv med andre.
Tænkt på alt det vi ville opleve og opdage, hvis vi gav slip på burde og skulle.
Jeg kan ikke lade være med at tænke... det er skræmmende at blive voksne..Der er ting man skal om man vil det eller ej. Der er så mange muligheder, man står lidt uden fodfæste i en verden af burde og skulle. Hvornår giver vi nogensinde slip på det ?
Jeg kan godt følge dig i det der med, at have lyst til at skrive noget fantastisk og ikke at kunne overskue det. kreativitet er ikke noget, som kommer af sig selv. Vi er nødt til at sætte os ned og skrive. Det er først her vi opdager, hvor inspirerede vi i virkeligheden er. Man kan have nok så mange tanker inde i sit hovede, men det er ikke altid (i ihvertfald ikke for mig) at man lige kan få det skrevet rigtig ned. Det er vel det, som man øver sig for. 10 år siden |
10 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) SøndagseventyrDer er nogle, som bare kan det der. Skrive en masse meningsfyldt uden at måtte have gang i det hele store handlingsforløb. Det er alt sammen mellem linjerne. Og det kan du uden tvivl. Flot Essay! 10 år siden |
10 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Der er aldrig noget, der er rigtig godt
Svarkommentar Ja, det er rigtigt. Vi har meget travlt nu om dage :-) Travlt med at have styr på vores lov - at kontrollere det, men det kan vi jo egentligt ikke - i hvertfald ikke til punkt og prikke. Det var nogle af de tanker, som jeg havde i hovedet, da jeg skrev den. 10 år siden |
10 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) FacebooknarkomanerNogle ret sjove - og ret virkelig eksempler du kommer med. Det er i grunden underligt, hvordan vi kan bruge så meget tid på noget så ligegyldigt...Du rammer godt - dit budskab er helt klart.
Godt skrevet - hvor har du ret. 10 år siden |
10 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Jeg er bange for hverdagenMeget spændende - og meget anderledes tekst må jeg sige, på den gode måde altså. Jeg kan godt følge dig i din tankegang med at være bange for, at blive fanget for meget i rutine og kedsomhed, men langt hen af vejen er det vel vores eget valg om vi vil tillade det. Det er egentlig meget som er vores eget valg, men det føles sjældent sådan.
Godt skrevet med et meget specielt twist. 10 år siden |
10 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) At rejse er at leve - eller er det?God tekst - stof til eftertanke, helt sikkert. Nogle gang bliver det dog lidt rodet, som om du ikke får afsluttet de tanker, du får begyndt på...men måske det bare er mig, et essay skal jo være lidt flydende og knap så struktureret. Jeg kan godt se, hvad du mener. Mange tror lykken findes et andet sted, men det gør den jo slet ikke. :) 10 år siden |
10 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Bare en lille pille ..Hold da op. Du får sandelig bygget spændingen op og formår at fastholde din læser i sådan en grad, at man bare må læse slutningen, for hvad er det, så specielt ved den måde hun har valgt at betale på? Det er et spændende, men samtidig skræmmende fremtidsscenario...som altid velskrevet med et twist...det er spændende læsning hele vejen igennem. Ja, jeg kan ikke finde så meget at kritisere. Jeg har ellers prøvet :) 10 år siden |
10 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Brudte løfterHej Rasmus. Så faldt jeg lige over endnu en af dine tekster.
Jeg synes at teksten frembringer mange følelser. Reaktionen af en slags. Men det er ikke altid lige nemt for mig, at sætte ord på, hvad det er for nogle reaktioner. Det positive ved din tekst er, at det virker som om, at du skriver for at gå på opdagelse. Som jeg ser det er der 2 måder at skrive på.
1. For at gå på opdagelse og udforske. Ofte ved man vel ikke selv, hvordan teksten ender eller hvad meningen er med den, men der er noget der skal kommunikeres ud. Det kommer til udtryk gennem teksten, uden at være sagt direkte nogen steder. Dette synes jeg er tilfældet med din tekst.
2. At have en plan med det, som man skriver. Der er bestemte "regler" for hvad der kan skrives og ikke skrives. Det er vel denne model, som begrænser fantasien lidt, hvilket er ret ærgerligt.
Jeg kan virkelig godt lide, at du altid tager udgangspunkt i hverdagen. Ofte fanger bøger, hvor hovedpersonen er alt andet end det, som man ikke selv er, men gerne vil være, min interesse, men historie som skildrer virkeligheden som den er, det er dem, som virkelig sætter tankerne igen. Ligesom din novelle.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er med på den dybere mening med historien, men den satte i hvertfald nogle følelser igen. Der er ikke noget som er perfekt, og det er der aldrig noget der bliver. Problemerne forsvinder heller ikke af at søge et andet sted hen eller ved at tro, at man skal ændre sig. Dette var i hvertfald nogle af de tanker jeg tænkte, da jeg læste din novelle.
Sprogligt vil jeg lade de andre om at kommentere på det. Det tør jeg virkelig ikke at bevæge mig ud i.
Nu håber jeg ikke, at min kommentar blev for abstrakt. Du må jo tage det med, som du synes, at du kan bruge. 10 år siden |
11 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) BlondDet er et spændende digt, som indeholder mange ting og sætter en del tanker i gang synes jeg. Hvorfor er de uskyldige og hvorfor får vi at vide at de yndige, unikke. Og vigtigt hvorfor misunder han/hun dem. Hvad er der ved hovedpersonen, som får ham/hende til at misunde deres yndige, unikke udseende. 11 år siden |