Hej Mette
Du skriver i dit digt at du ikke husker nedturen ovenpå angst, og måske er der også tale om depression.
Jeg tror det er en normal cyklus at man ikke lægger mærke når sådanne symptomer kommer til at starte med, for de kommer jo gradvist snigende som dagene skrider fremad. Og pludselig så finder man ud af at man står midt i suppedasen, og skal til at tage vare på sig selv og putte et værn op imod omverden. Et værn er et nødvendigt onde - ikke fordi man er ligeglad, men fordi man ikke har kræfter til at kæmpe i sin nuværende tilstand. Kun tid, ro og måske en terapi lampe og i værste fald medicin ser ud til at have en positivt effekt på længere sigt. Men én ting er sikkert; man kommer ovenpå igen en skønne dag - selv om dette naturligvis godt kan tage et langt tidsrum.
Vi må passe ekstra godt på os selv og dem vi holder af specielt i vinterhalvåret, hvor vinterdepression har det med at sætte ind.
Næsten alle jeg har snakket med har i januar eller februar haft en en enten lille eller stor vinterdepresion, så det dunkle vejr spiller helt klart en central rolle. Personligt har jeg også været berørt af vejrforholdene, og har følt mig energiforladt og mindre munter en normalt. Men det er vel helt normalt for årstiden.
Håber der er hjælp at hente til din angst. Skulle jo gerne kunne trives i dagligdagen uden de helt store kvaler. Krydser fingre for at det går dig bedre nu.

Jeg vil ikke komme ind på krige, men bare sige at enhver kan føle sig skræmt af udviklingen, som det hele tager sig ud i den store verden - både politisk og med menneskelig tab.

Vi må tage dagene eller fjledene en af gangen som du skriver, og prøve ikke at overtænke og planlægge forud. Det hele starter med babyskridt - en dag af gangen, og snart er ugen, månenden og året i sig selv forbi. Tiden iler med eller uden os mennesker som medpassagerer, og vi må bare få det bedste ud af nuet og dagen.
Tak for digtet som satte gang i tankerne. Beklager hvis min kommentar blev lidt lang, men lod mig rive med. Forsat rigtig god dag og god bedring herfra.

Hej Pia
Medrivende lille historie der er godt beskrevet.
Som læser finder man hurtigt ud af, at historien ikke foregår i vores verden: (...)En Nældens takvinge flagrede hen mod det stykke indhegnet jord, som Todd var ved at grave...(...)
Du har flair for at skive fantasy, og jeg bliver nødt til at spørge dig ad, om du enten har udgivet en fantasybog eller overvejer at gøre det, for du mestrer helt klart det at tænke ud at boksen og finde på fantasifulde navne og eksistenser. Det er ikke bare denne historie jeg har hæftet mig det ved, men tænker også på foregående historier.
Savner lidt en beskrivelse af Nældens takvinge - hvad den bedst kan sammenlignes med. Forstiller mig umiddelbar en drage eller dinosaur ligende flyvende dyr. Men bortset fra det var jeg glimrende underholdt og nød at læse med.
Tak for historien.
PS. Jeg har også sendt dig et brev.
Vh. David

Hej Jacob
Spændende digt om tanker og handlinger bag det at skrive på noget, og ikke mindst fremtidsdrømme om at blive udgivet. Jeg er sikker på mange kan nikke genkendende til ordnes indhold.
Tak for digtet.

Hej Pia
Dejlig at høre mere om bondeuniverset hvor Cessie holder til. Denne gang er der dog barske løjer i luften syntes jeg, selv om vi bliver skånet for detaljer, som man selv kan tænkte sig til. Du formår at fortælle meget imellem linjerne og fortælligen er i top.
Kan sagtens forstille mig en hel bog med Cessie.
Håber der kommer mere hen ad vejen.

Jeg fandt lige to fejl, som jeg lige ville gøre opmærksom på. Det kan være det er gået lidt hurtigt med at skrive tænker jeg, men det er jo om at udnytte sit kreative flow når man er i zonen.

Tænker at det selvstændige "P" nok skal slettes:
(...)
Det lynede og tordnede - og stakkels Alexander skulle hjem, for hvis han kom for sent til aftensmaden vankede der. P
På kroen spiste de ofte sent. (...)


Der er et "e" for meget i driller.
(...)
Mon ikke, han bliver der, i hvert til det er tørvejr. Eller drilleer arbejdet ham, så han trænger til et hvil og kommer ind gennem døren om et øjeblik, drivende våd...(...)

Det var alt for nu. Tak for historien.
Kh. David

Hej Camilla
Sidder her og er tæt på at morgenkaffen galt i halsen af de tilståelser jeg læser. Det er virkelig morsomt skrevet.
Pinlige situationer helt afgjort. Tror vi alle har prøvet at komme til at skide i bukserne på et eller andet tidspunkt i livet. Det varmer i al fald kortvarigt ligesom din historie:)
Et godt smil på læben var lige hvad jeg trængte til denne morgenstund. Tusind tak.
Kh David

Hej Per
Jeg drikker og bruger meget mælk så det er næsten fast kutyme at have på indkøbssedlen. Ville ønske mælk kun kostede 9,95 og ikke 14,50, men sådan er der sikkert mange der har det. Plejer at købe tre eller fire liter mælk ad gangen, så det løber hurtigt op alt sammen.
Men ja, hvem skummer fløden?
Kh David

Hej Mette
Man kommer til at føle sig som et helt lille ubetydelig væsen, når man læser dit digt - for det at du erkender at din lille flamme har ende, sætter tanker i gang om det aftryk vi sætter hos vores medmennesker.

Digtet ebber af følelsen af at være brugt her i vintertiden, men slutter af med, at der er stadig liv og håb og håb forud. Dagtimerne er heldigvis gået hen og blevet lysere igen og i næste måned skifter vi heldigvis over til sommertid.
Det er smukt formuleret og er absolut værd at læse en anden dag.
Kh David

Hej Ulla
Eurofoisk tekst hvoraf livsglæde stråler og rækker ud til mennesker der føler sig en smule blå. Mindes da jeg selv gik i folkeskolen og var glad og smilende. Det blev dog misforstået af min tysklærer, som mente jeg smilte sjofelt, hvilket så endte med en samtale hos rektor og jeg stoppede på tyskholdet - for jeg var bare glad og misforstået.
Tak for at vække fordums minder.
Kh David

Hej Camilla
God historie, føler næsten jeg selv er tilstede fordi teksten forgår i jeg-form. Du får beskrevet stemningen og kemien mellem de to rigtig godt, og hvis der havde været mere at læse, så havde jeg såmænd også været hooked på at læse videre.

Jeg syntes dog slutning er mystisk og måske godt kunne have være undværet, for hvem er det Nate siger at de har fundet? Ekskæsresten er jo død for ti år siden så det hvem er "dem" så?
Med andre ord så synes jeg at slutningen med beskeden fra Nate skal stryges, medmindre der er planer for en forsættelse. Hvis historien skal forsætte så er det i orden med en cliffhanger vil jeg mene.

Fandt kun en enkelt gramatisk smutter med to ord der var skrevet sammen (Af alle dage, havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at ligenetop denne dag,...).
Tænker lige netop er et todelt ord. Men selvfølgelig skal der være plads til fejl. Historien er jo uredigeret :)

Ellers har jeg ikke noget at sætte min finger på.
Tak for underholdning.
Kh David

Hej Mogens
Det var da godt at Anita kom i kontakt med sin bror. Så må vi se ad om de kan mødes ansigt til ansigt engang i fremtiden. Det bliver spændende om Preben finder ud af
at Anita har fundet sin bror.
Tak for et endnu et kapitel.
Kh David

Hej Ulla
Glimrende formuleret. Nye venskaber har en god chance for at spirre, hvis man er på bølgelængde med hinanden til at starte med. Om kemien så efterfølgende er der må tiden jo så vise, og vi kan desværre ikke spole tiden fremad for at finde ud af det på forhånd - men vi må turde tage chancen og stole på vores instinkt eller mavefornemmelse.
Jeg ved ikke om jeg vil kalde det naivt med sådan en tilgang, men et eller andet sted skal man vel starte :)
Tak for digtet
Kh David

Hej Niels
Man siger man er et produkt af sin opvækst, men jeg er sikker på at hvis man hader sin opvækst eller en eller begge forældre nok, så kan man sagtens dreje skuden rundt til noget andet mere positivt end det man er vokset med. Det kræver dog nok en portion tid og selvindsigt før man er i stand til at ændre gamle værdier og er statte dem med ens egne.
Jeg er sikker på at der nok skal være en sød og forstående kvinde derude, som kan lide dig som du er. Som man siger; der er en derude til os alle sammen.
Håber du er ved godt mod og kan holde skuden over vande.
Kh David

Hej Mille
Rigtig godt digt. Jeg synes ikke det gør noget at der kun er få enderim, for budskabet er jo langt vigtigere at få ud. Jeg synes du når at få beskrevet temmelig godt, hvad en modpart i et forhold ikke burde stå for, samt det man skal stå model til. Tak for at dele. Det gav lidt at tænke over.
Kh David

Hej Ryan
Tiderne skifter og hver generation synes de er opvokset i den ideele tid, og forstummes og over den tid der ikke tilhører dem selv. Hver generation har sit kors at bære, men lidt forståelse ud over ens egen generation rækker temmelig langt. Det er ikke altid der er forståelse at hente hos den ældre generation, men tiden har jo også ændret sig gevaldigt. Det gælder om at tilpasse sig nuet og ikke hænge i fortiden, for at dvæle i fortiden løser intet.
Rigtig god dag og tak for inslaget.
Kh David

Hej Hawraa
Dejlig digt, hvor håb florer og spirer på ny. Er særlig begejstret for sidste segment. Det er smukt skrevet. Tak for at dele.
Kh David