Jeg ved det bliver en lang kommentar, men jeg kan simpelthen ikke lade være - sorry på forhånd.

Råbte lederen skolen - lederen af skolen

Men lad os bruge rigtige terminologier: Den person som trænede gladiatorerne, kaldes en Doctore (lærer).

Lederen af skolen, som også kaldes for en ludus, kaldes for en Lanista.

Doctore træner gladiatorer - Lanista ejer ludus.

Det at Caltram bruger et spyd i arenaen, indikere at han kæmper i stilarten Hoplomachus. En hoplomachus havde et spyd (Dory), en lille udgave at det græske skjold Aspis (Hoplon), en segmenteret bomuld eller metal armbeskytter (Manica), en daggert (Pugio) eller kort sværd (Gladius Graecus), Lændeklæde (Subligaculum), en hjelm (Cassis) med mulig falkedekoration på (Falconum Cassis), og tung benbeskyttelse der gik til midt på låret.

Hvis ordet "mitte" skal forstås som nåde, ville det latinske ord "missio" måske mere være på sin plads.

Jeg må sige at en munerarius (Editor) ikke lytter til publikum, og dømmer ham til døden er yderst overraskende, mest fordi det vil kunne få publikum til at vende sig mod ham, og når man tænker på at romerne var yderst "magtbegærlige", vil kun en som ikke har i sinde at stige i politik gøre sådan.
Caltram kunne også have vist to fingre til munerarius som et tegn på at han erkender sit nederlag og overgiver sig, for på den måde at komme levende fra arenaen.

Jeg tror at ved at lade ham leve, vil man kunne skabe mere drama, ved at lade dem mødes efterfølgende, på en eller anden måde, hvor Caltram finder ud af hvorfor Aemillia forrådte ham. Det rammer ham så hårdt at hans næste kamp bliver Sine Missione (uden nåde), hvor han lader sig tabe og dræbe, fordi han ikke kan leve med tanken om at hans elskede forrådte ham.

Kampen mellem romersk klædt galler og Caltram kunne stadig være den sidste, og så sætte en anden kamp ind i mellem. I den kamp, vil han så ende med at tabe, dog uden at hans knæhaser er skåret over, med sidder på samme måde som han gjorde han blev dræbt, kigger op på tribunen og ser Aemillia sige hvad hun nu siger til Konsulen, Censoren, Praetoren (De politisk nederste), Quaestores, Aediles curules, Senator (politisk øverste)(Romerske politiske titler), men bliver afvist, og han lytter da til publikum og lader ham leve, og så kan det fra forrige afsnit ske.

Der vil da være mulighed for at gå endnu dybbere ned i følelserne, og tankerne hos Caltram.
Men det er blot et forslag.

Det forekommer mig også spøjst at Trakieren er en fed mand, som ikke kan bevæge sig ret længe før han bliver træt. Normalt var det sådan at Trakieren skulle bruge hurtighed og adræthed og derfor var så lidt beskyttet. Hvis du nu inderligt ønsker at hans første modstander skal være en fed mand, ville jeg anbefale at ændre hans stil til Murmillo.

Ekstra viden:
Ludum Gladiatorium (Gladiator lege) havde dommer, og romerne gik så meget op i fairplay at tungt armerede blev sat op mod let armerede: Murmillo vs. Trakier, Murmuillo vs. Hoplomachus.
Sjældent blev tungt vs. tungt, og let vs. let sat op mod hinanden.

Stavefejl:
Skjol - Skjold (forekommer kun 1 gang)

Men var den god.

Jeg må sige jeg er imponeret over den, og måden den er skrevet og delt op på. Da jeg er meget facineret af vikingetiden, synes jeg den er velundersøgt. Som mange af de andre allerede har skrevet, så formår du at skabe en spændende historie på få sider. Skulle jeg skrive en sådan historie, ville den aldrig få en ende, så godt klaret.

Hvis dette er en enkeltstående novelle, kunne man vel godt have en afslutning af historien med, hvor der måske bliver fortalt noget om den første danegæld på 10.000 pund, som var en følge af slaget, og at vikingerne 3 år senere ned et nederlag mod Æthelred/Aethelred. Men hvordan det kan kommer ind ved jeg ikke, men det er din historie, så det er dit valg.

Jeg tror du vil gøre dig godt i genren historisk fiktion, så flere noveller eller længere tekster fra dig i den genre, kunne jeg godt finde på at læse, da du formår at gøre det gribene og spændende. Selv om jeg er lidt træt, og flere gange var ved at rive mine øjne ud, hang jeg ved den.

Hvis du skulle være interesseret i at skrive mere historisk fiktion, gerne fra vikingetiden, har jeg et godt forslag, som du nok godt kunne klare lige så godt som denne novelle, Slaget ved Svold. Jeg har læst en artikel om det i Illustreret videnskab historie, og har artiklen som pdf-fil, dog uden billder, men skidt med det, hvis du skulle være interesseret.

På trods af nogle små fejl, som de andre har belyst, og som du allerede er klar over, så er den fremragene historie, der er glimrende skrevet og fortalt. Elsker forøvrigt twistet i slutning.

Har nu læst den for anden gang. Første gang på grund af titlen, anden gang fordi jeg ikke havde noget at tage mig til. Men god læsning, der er nemt at komme igennem, og jeg kan godt lide at det er fra vikingetiden (er lidt en vikinge nørd).

Og netop derfor har jeg her nogle facts om vikinger, nogle måske brugbare, andre måske knap så meget:

Kun rige og betydningsfulde vikinger havde sværd, alle andre krigere brugte økser og spyd. Den simple grund til dette, er at sværd var meget omkostningsfulde og lave, og teknisk svære end økser, som man i forvejen brugte i hverdagen, og øksehovedet var nemt og billigt at fikse og lave, det samme galdt for spyd.

(Nok mest fun fact): vikinger var meget renlige, gik i bad 1 gang om ugen, hvor resten af Europa gjorde det 1-2 gange om året. De var meget modebevidste, og fulgte den. Dikterede moden at tøjet skulle være blåt, så gik de i blåt. På et tidspunkt dikterede hår moden omvendt svenskerhår. De var så rene og pæne, at kvinder fra lande som de tog på togt til, blev draget til dem, og frivilligt forlod deres familier for at være vikingernes friller. Vikingerne gik så meget op i personlighygiejne, at de havde regler for det. En af de regler hed at det var forbudt at kaste jord på en anden mand, blev en af disse regler brudt, kunne det får konsekvenser (sagsøgning eller anden form for hævn for den vanære de blev udsat for).

Ved begravelser, blev stormænd og andre betydningsfulde mænd, brændt på et skib ude på vandet, eller på ligbål. De mere almene blev også brændt på bålet eller begravet i jorden. Vikinger gjorde stor ære i at respektere og ære de døde, og derfor blev de døde begravet med en masse personlige egendele. En typisk grav indeholder oftes: En kam (p.g.a deres forfængelighed), sølvmønter, smykker, redskaber som de ville have udnyttet i deres erhverv. Blev de døde ikke respektfuldt begravet og sendt videre til Hel eller Valhalla, vendte de tilbage som draugr og... (tror jeg stopper sætningen her).

Kvinder kunne erklærer skilsmisse. Hvis en kvinde ikke gad sin mand mere, kunne hun ved at stille sig i døren, med vidner sige "jeg vil skilles", gå hen til sengen og sige "jeg vil skilles", og en tredje til, og så var hun skilt. Men det vil nok ødelægge den ellers fremragene historie.
Skilsmissegrundlag: Manden gik i nedringet dametøj, kvinden gik i mandetøj (kofte og bukser), og min personlige favorit: Hvis ikke manden har haft sex med sin hustru i mere end 3 år, var det skilsmissegrund.

Ja, jeg har absolut intet at foretage mig lige nu, derfor den lange, måske meningsløse, kommentar - sorry.

Jeg kunne godt se at denne historie kunne blive meget længere end hvad den er nu, ved at gå i dybden med det som Gaffa Brandt har fremhævet. Kender selv det med at man tror at man har skrevet en kort historie, men når nogle læser den igennem og kommer med tilføjelser, ender den på 27 sider (har selv været ude for netop det).

Er der en ting som giver mig nerve sammentrækninger, så er det når folk bruger tal (1,2,3...) i en saglitterær tekst. ALDRIG brug tal i saglitteratur, AlTID stav dem.
med et eller måske endda 2-3 små børn = med ét eller måske endda to-tre små børn
5 måneder senere = fem måneder senere
50 familier = halvtreds familier

Den virker ellers god nok, men kunne sagtens få mere kød og fylde.

Hvis du ikke vil have det som i Harry Potter, kunne du muligvis lave det på den måde at der er en lærer som har en lærling, som da underviser i magi (lidt ligesom en vølve og hendes lærling), så du slipper for at have en skole. Fakultet du har her i teksten, kunne laves til et bibliotek, som en form for universitetsbibliotek, der indeholder alle magiske skriftruller og bøger gennem tiden, hvor de skrifter som beskæftigere sig med den "mørke" side af magien, kunne være gemt væk i kælderen, og kun dem med tilladelse kan komme ned til dem. På den måde kunne det også være en større "skandale" at Esra har kunne læse dem, derved skaber et større problem af en eller anden form.
Når det kommer til professoren, lektoren og dekanen, så kunne det være dem som styre biliotektet, og samtidig er magicirklens "rektorer" som bestemmer hvad der er acceptabel magi og uacceptabel magi.

Har kommet med forslag, som forhåbentligt kan få fantasien i gang.

Har ikke læst noget her inde i et stykke tid, så passerede lige forbi.

Lyder godt, virker interessant.

For at hæfte noget mere på det som nogle af de andre kommentar allerede har gjort dig opmærksom på, prisen for at bruge magi, har jeg noget mere som muligvis er værd at tænke over:

Kilde: hvor kommer magien fra?

Teknik: hvordan udføres magien?

Rækkevide: hvor langt rækker magien - virker det i områder som er inden for brugerens synsfelt, kan det på virke flere personer eller blot én person, skal man have fysisk kontakt, etc?

Effekt: hvilken effekt har magien - kan den gøre dukker levende, få planter til at bevæge sig, forårsage flodbølger, slette andres erindringer, etc?

Pris: hvad koster det at bruge magien?

Et eksmpel fra en af mine igangværene projekter, hvis det skulle hjælpe:

Delt erindring

Teknik: Ved dyb koncentration fra udøverens side, og fastholdt øjenkontakt, kan udøveren skubbe med magt en af hins erindringer ind i hovedet på en anden person.

Rækkevidde: Kan kun bruges på en person ad gangen.

Effekt: Modtageren vil kunne se en specifik erindring fra udøveren.

Pris: Mental udmattelse fra udøverens side, og erindringen bliver så i hovedet på modtageren så længe udøveren kan holde fokus. Man skal være mentalt stærk for at kunne udføre denne form for magi i længere tid. Små hurtige erindringer kan give kortvarig hovedpine, længere tids brug kan føre til ugelange koma. Modtageren kan opleve meget fysisk smerte idet mindet bliver tvunget ind i modtagerens sind. Er udøveren ikke tilstrækkelig forsigtig, kan det resultere i modtagerens død. Bruges derfor ekstremt sjældent.

But keep up the good work!

That blew me away!

Det kommer nok til at tage lidt tid at komme sig over det. Det var... det var... for første gang er jeg måløs over en tekst, og det sker ikke særlig ofte.

Vidunderligt skrevet og fantastisk tekst, er alt jeg kan sige til det.

Normalt er jeg ikke så meget til historier der foregår i en verden andre har krearet, og foretrækker at læse historier i verdner forfatteren selv har skabt, men jeg giver det en chance.

Jeg er enig med Eudaimoniac, i at det virker mere som et resume af en længere historie, og kunne godt se det udvidet til en længere historie eller flere små noveller, der er mange muligheder alene her. Og helt sikkert mere Show i stedet for Tell, det gør det lidt sjovere og læse, og man kan som læser leve sig mere ind i universet

Der er nogle steder, hvor der mangler et ord, eller et ord som er blevet gentaget, men det er ikke noget af vigtighed. Der er dog en ting som jeg ikke har det så godt med, og det er tal i en fiktions historie. Jeg har det sådan at tal høre til i faglitterere tekster, og ikke skønlitterere tekster, men det er nok mest ens egne præferencer der gør sig gældende på det område.

Men bare fortsæt, og noget godt skal nok komme ud af det.

"Det er jo et kendt faktum, at universets udbredelse langsomt stopper op". False, det er blevet bevist at universet accelerere hurtigere, det ser ikke ud til at sætte farten ned foreløbigt.

Selv om jeg har læst en hel del videnskab om netop dette, vil jeg ikke begive mig i kast med en længere udtalelse om det, da jeg kan komme til at sige noget forkert. Jeg har derimod givet nogle links til youtube, hvor der bliver snakket om det du spørg om.

http://www.youtube.com/watch?v=4o6uh2eOGVA&feature=fvst

http://www.youtube.com/watch?v=UA3pbBEiuT0

Dog vil jeg sige, at i et program om big bang på National Geographic, blev der udtalt: "At spørge hvad der var før big bang, er et fjollet spørgsmål, for vi ved det ikke." - ikke helt ordret, men har samme betydning som udtalelsen.

Og en ting mere. Nogle forskere har kommet med en multivers teori. Dem som ikke er med på hvad teorien går ud på, er det at der er flere en blot vores univers. Denne teori udtaler at hvert 'vers' der eksistere har deres egne fysiske love og regler, som ikke nødvendigvis er som vores, og at big bang (som egentligt ikke var et bang, da lyd ikke kan rejse gennem rummet, så mere passende navn ville være big silence), men ikke desto mindre, så kolliderede to 'verser' og skabte vores. Men hvad skabte så de 'verser', vil du nok spørge. Mit svar: I don't know. Men skulle vi ikke først finde ud af hvad der skabte vores 'vers' før vi begynder at undersøge hvad der skabte det der var før vores 'vers' (hvis der da er noget eller var noget før os).

Der også en teori, som siger at vores univers en lineær event, hvilket vil sige, at der var et univers, der crashede, og skabte et nyt univers, som crashede og skabte vores, og at vores univers vil gøre det samme og skabe et nyt unviers.

Men jeg tror ikke at universet er uendeligt, det stopper et sted. Vi kalder det bare uendeligt, fordi vi ikke har fundet kanten.

Med hensyn til hvad der skabte alting, kan jeg ikke sige noget om første gang det blev skabt, men jag kan sige så meget, at vi er genbrug. Vi er sammen sat af atomer fra dinosaurer, stjerne, Albert Einstein og alt hvad der var før vi blev født.

Oh, og en sidste ting, universet er ikke tomt, det består af ca. 25% stof, og 75% mørkenergi.
Fun Fact: 98% af vores genom har vi tilfælles med chimpansen, 57% med hunden, 47% med grisen, 3% med påskeliljer, 25% med ALT levende på jorden (fauna og flora), og kun sølle 1,5% af vores genom bestemmer at vi tilhøre arten Homo sapiens.

Nu må jeg hellere stoppe. Men prøv at se link nr. 2, det kan ikke besvare hvad der skabte big bang, men det kan forhåbentlig give svar på andet. Videnskaben ved ikke alt, men de prøver at forstå alt og give så tilfredsstillende svar de nu engang er i stand til.

Skorstensfejeren får mig til at tænke på Jack Skellington fra The Nightmare Before Christmas.

Stadig kort men godt. Sproget beholder sin flydende form og lethed, hvilket er godt, da det er nemmere at læse.

Der var dog et sted som formentligt er en stavefejl: "faktisk så du ud som om han nervøst bed sig læben" - der skal nok stå: "faktisk så det ud som han nervøst bed sig i læben", og når vi nu er ved det, så drop ordet "faktisk" det er for talesprogsagtigt, så du kan nøjes med at skrive "det så ud som om han nervøst bed sig læben"

Jeg vil ikke sige at teksten er unuanceret eller tung. Sproget er godt, hvilket gør det lettere at komme igennem den.

Der er én ting jeg har det med at slå ned på i skønlitteratur, og det er tal i en tekst. Jeg har det på den måde at tal høre til i faglitterere tekster og ikke skønlitterere tekster, men det er nok bare mig.

Den virker interessant, kort, men interessant. Sceneriet er kort beskrevet, men man får alligevel en lille fornemmelse af hvordan det ser ud (det hænger måske sammen med at jeg er meget billedlig når jeg læser - men eh).

Men ellers kort men godt.