Mølædte klæder efter årtiers flaske filosofi. Kopper fulde af tåre, skyllet ned i arrigskab. Velgørende slagsmåls, penge med enorme mængder øretæver til følge. Tre koner hvad jeg ved af og ti børn er jeg sikker på at have. Sejlet på de syv have og været på nord og Sydpolen mindst femten gange. Dræbt en løve med de bare næver på savannen i Afrika. Jo jeg har været omkring. Så sig ikke at jeg intet har fået ud af mit liv. Bodega besøg var der en gang råd til, men så skred den sidste kælling. Hun tog selvfølgelig ungerne med, samt alt hvad jeg på lovlydig vis har tjent sammen gennem 20 års slid og slæb. Nu ligger jeg her og fryser på hovedbanegården og prøver at falde i søvn. Trods den forfærdelige musik de spiller for at holde os væk.
Jeg føler mig så ensom og det er der jo egentlig ikke noget at sige noget til. Alt er forsvundet, som sand mellem mine fingre i løgne, råb og skrig. Min mor vil ikke en gang lukke mig ind mere. Mine børn tror ikke mine løgne og når mor fortæller at. Jeg er ude at sejle, ved de at jeg lægger her i regnvåde klude og lugter af sprut. Jeg så Mads (den yngste) for et stykke tid siden. Her på hovedbanegården. Han så mig, men sagde til hans pige at han ikke kendte mig. Imens jeg råbte efter ham.
Ja, Gud har fandeme spillet mig et puds. Jeg der gik i kirke hver søndag og trofast læste bibel inden jeg gik i seng. Tusind tak for dette jeg har fået ud af det din gamle nar. Hvis jeg havde en af disse morderiske bibler ville lortet blive brændt på stedet. Jeg kan huske hvordan min far tævede mig indtil jeg kunne alle evangelierne udenad. Jeg opdrættede sgu'da mine børn bedre. Nå ja... de har da fået et par på hovedet når de ikke gjorde som der blev sagt, men ikke noget de har taget skade af. Hvem fanden har ikke klappet deres unger et par på skallen.
Et gavmildt mappe-dyr kaster en femmer, mens han prøver at skjule sit overlegene smil. Forbandede stodder. Mors lille dengse. Han har sikkert fået i hoved og røv siden han var lille og sætter stadig ikke pris på livet. Utaknemmelige skarn. Han skulle vide hvordan jeg sled hjemme på gården, mens alle andre var i skole. Det er sådan de unge er nu til dags. De sætter ikke pris på en skid. Jeg råber SNOTHVALP!!! efter mappe-dyret, der kigger tosset over skulderen. Sikkert bøsse.
Musikken prøver jeg at bedøve ved at drikke det væk, der er bare ikke mere i flasken. Pis!
Der går det blinde rad til Ursula og tigger mad i Mc Donalds biksen. Hun kan godt få en masse bare fordi hun ikke kan se. De vil sgu ikke give mig en skid.
- Så det væk! siger en vagt. Bag ham står mappedyret og kigger forarget på. - Vi kan ikke have du generer de forbipasserende og du må i det hele taget slet ikke opholde dig her. Det har vi snakket om.
Jeg kigger ud i regnen og ler op mod den mørke nattehimmel.
- Du er sgu et stædigt bæst! råber jeg inden jeg bliver smidt ud på fortorvet...