"En kop the" kalder hun mig gud hjælpe mig bare.
Som om jeg var en ganske almindelig kop the. Jeg hverken kan eller vil sammenligens med almindelig ordinær the. Medova. Earl Grey. Vorherre bevare os.
Mediflor hedder jeg. Tak. Og serveret i et flot Mads Stage krus uden skår.
Jeg er en ægte urtethe. Et indvendigt brusebad af hele af hele organismen og let - kun let vanddrivende. Nul koffein i mig.
Kvikgræs-rodstok. Cikorierod. Lakridsrod. Dulcamare - bittersød stængel og enebær-frugter.
At hun ikke skammer sig - bare at kalde mig the.
Jeg var dyr, men hun betalte villigt. Hun var fuld af gode fortsætter. Drikke mig 3 gange daglig.
Et krus på fastende hjerte om morgenen og et krus efter hvert hovedmåltid.
Og hvad gør hun så? Laver mig på kaffemaskinen. KAFFEMASKINEN! Det er jo en dødssynd.
Næh - der skal hældes spilkogende vand over mig og jeg skal trække i 10 min.
Kaffemaskinen. Hvad tænker hun dog på!
Her står jeg så i mit fine krus, og tro det eller lad være; hun har kommet sukker i mig! Frustrerede kone.
Drukket bliver jeg da heller ikke. Næh, jeg står bare her og bliver mere og mere kold. 3 mundfulde, det var hvad det kunne blive til. Så nu venter jeg bare på min triste skæbne - at blive hældt i vasken - ud i kloakken. Eller endnu værre; én af ungerne kunne finde på at drikke mig - og sige: "Adr."
Som om de forstod at værdsætte mig ordentligt.
Og mine artsfæller deroppe i pakken, kommer til at stå og samle støv til de engang bliver smidt ud eller foræret væk.
Det er ikke nemt mere, at være en god og fin kop the. Slet ikke, når konen i huset ikke forstår hvad der er godt for hende selv.