Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Sanne Seneca (f. 1959)
Jeg er en quinde lige omkring de 50. Et eller andet sted undrer det mig, at jeg er så gammel. Jeg mener – inden i er jeg bestemt ikke 50. Ikke allerinderst. Men efterhånden som min parkinson tager til, føler jeg mig gammel lige under overfladen. Men det ville jeg nok også gøre, selvom jeg kun var 30.
Jeg ville nu ikke være yngre, end jeg er, for mine unger er store og godt i vej. Når de er hjemme alle sammen, og jeg sidder og skuer ud over dem, føler jeg mig lykkelig, glad og stolt.
De består af 3 piger på 13, 25 og 28 år 1 svigersøn og 2 dejlig børnebørn på 3 og 5 år. Derudover har jeg en bonusfamilie bestående af 2 lige så dejlige børn på 22 og 29 år, svigerdatter og 2 børnebørn på 6 og 3 år.
Min tid bliver brugt på familien, huset og vores butik, der hedder Goaften. Derudover nyder jeg at læse. Ferierne bliver holdt på en græsk ø, Thassos.
på Fyldepennen har jeg fundet et forum, der passer mig perfekt. Jeg nyder at liste rundt herinde, læse lidt og spille lidt. Og så kan jeg næsten ikke dy mig for at blande mig i debatterne. Her er ikke noget med mudderkastning og personfnidder. Det virker som om, at man herinde - trods uenighed - stadig kan respektere hinanden. Det kan jeg rigtig godt li'.
Pga min sygdom skriver jeg ikke mere. Jeg kan simpelthen ikke, så det må jeg jo acceptere.
Tak fordi du læste så langt.
Sanne