Den forlorne lykke, du svigtede mig.
Mig, skal jeg tilgive dig.
Dig, der opbrugte al min energi.
Energi, intet tilbage, mistet lysten.
Lysten til alt, forvandles og opløses.
Opløses, til ingen ting tilbage.
Tilbage, til den dag, der står lysende klart.
Klart, at se, da du vinkede farvel.
Farvel, til dig, tiden står stille.
Stille, ligger jeg på sofaen, sindet ryster.
Ryster, som vinden i træerne.
Træernes, svajen og raslen, en gren knækker.
Knækker, som phyken, kan ikke mere.
Mere ræs, der kan holde en i gang.
I gang, videre med hverdagen.
Hverdagen, skal gå sin gang.
Gangen, hen til værtshuset og sludre.
Sludre, om alverdens ting.
Ting, man får forståelse for.
For, servitricen er meget forstående.
Forstående, får penge, for at høre på mig.
Mig, jeg køber en øl og brændevin mere.
Mere til trøst, dulme smerten.
Smerten, der er der, hele tiden.
Tiden står stille, helt stille.