Dagen skred frem og tågen hænger tæt.
Tæt, som en stuvende fuld bus, i myldretiden.
Myldretid, eller hvad det nu er.
Er, det barre ikke for åndsvagt.
Åndsvagt, at vi drøner rundt, helt forvirret.
Forvirret, som nu i dag, den næst sidste dag.
Dagen, før den sidste, i det gamle år.
Året, der er gået, forretningerne på den anden ende.
Ende, i den grad, stuvende fuldt.
Fuldt, til bristepunktet, folk stopper i indkøbsvognene.
Indkøbsvognene er proppet.
Proppet, som om, der bliver hungersnød.
Hungersnød, folk flår ned af hylderne.
Hylderne, står gabene tomme.
Tomme i blikket myldrer folk hjem.
Hjem, klar til i morgen.
I morgen, skal vi hygge, ih hvor skal vi hygge.
Hygge, æde og drikke, være skidefulde.
Skidefulde, så vi hverken, kan sanse eller samle.
Samle, os være sammen, årets sidste dag.
Dagen derpå, fuldesyg, hovedet dunker.
Dunker og banker, kan ikke sige noget.
Noget, har man lært, aldrig mere igen.
Igen, før næste gang, sove til næste morgen.
Morgen, uret det ringer, op på arbejdet.
Arbejdet kalder, et nyt år er begyndt.