På en propfyldt færge
stikker to særligt ud
deres kufferter er ens
og det er heldigt
for sådan kan man se
at de hører sammen
Hun spørger om noget
han ikke svarer på
med andet end grynt
og hun sukker tilbage
så måske er det sådan
de forstår hinanden
Han køber færgemad
som hun ikke kan lide
hun rynker på næsen
og ruller med øjnene
fordi det er for stærkt
eller for et eller andet
De er adskilt af et bord
der ikke kan flyttes
og som lige så godt
kunne have været
hundrede meter langt
eller have hav imellem
Jeg er der også et sted
men jeg er fortælleren
ikke en alvidende én
som kender slutningen
men en flue på væggen
som bare findes iblandt
Så historien må slutte
før den kan gå i gang
når færgen er i land
og ud af øjenkrogen
kan man se omridset
af to helt ens kufferter