Jeg savner dig mest
når hverdagen ruller
jeg ikke har tid
og hjertet må tvinge
resten af kroppen
til at sætte sig ned
Jeg savner dig mest
når livet er tosset
og jeg griber efter
en smule perspektiv
et nulstillingskram
og fornyede kræfter
Jeg savner dig mest
når huset er stille
den eneste lyd
er hjernen der husker
at starte alarmen
jeg troede var død
Jeg savner dig mest
når telefonen ringer
og det ikke er dig
jeg ved det jo godt
at så længe vi lever
kun gælder for mig
Jeg savner dig mest
på dage der slutter
på d, a, og g