Ferie er et åndehul
en lille pause
fra den jeg er til daglig
en gylden mulighed
for at være en anden
bare en uges tid
sådan en der læser
til bogen er slut
og synes det er fint
Ferie er et andet sted
et sceneskift
en chance for at prøve
et alternativt jeg
det der kunne være mig
hvis jeg havde tiden
til at læse for sjov
til bogen er slut
og være godt tilfreds
Ferie er et skalkeskjul
et lille kig
ind i noget man håber
at tage med sig hjem
og aldrig kommer til det
mest på grund af tiden
og alt det der virker
lidt mere akut
end at læse for sjov