Musikken stoppede og alting frøs
byen stivnede midt i myldretiden
alle håndbremser blev trukket
cykelhjulene glemte at dreje rundt
fodgængere standsede i en bevægelse
fordi den alligevel ikke var vigtig
I spejlet kan jeg se jeg ikke smiler
selvom jeg trækker i ansigtstrådene
og prøver at hive læberne op til øjnene
jeg vil gerne være den der trykker PLAY
så verden kan få farve i kinderne
og hverdagen få lov at fortsætte
I drømme taler jeg til puden
hvor dit hoved ikke ligger
puden giver mig intet svar
og da dit hoved lå på den
var der heller ingen der svarede
da dit hoved lå på den
var det eneste jeg fik sagt
at det var okay
selvom det ikke var det
scenen afspilles igen og igen
for min indre skærm
hvor jeg ikke kun tager tilløb
mod ordene
men får sagt dem
Da du slap snoren med livet for enden
og forlod den krop der arbejdede imod dig
forlod jeg også min et øjeblik
da dit åndedrag ikke mere kunne sidde fast
fordi din bøtte med luft var brugt op
glemte jeg også pludselig hvordan
man trækker vejret rigtigt
men da dit hjerte holdt op med at slå
bankede mit for os begge to
I drømme synger jeg til puden
hvor dit hoved ikke ligger
jeg synger indtil jeg ikke stikker mig
på ordene
og indtil jeg kan se dig for mig
ikke som du lå på puden
men som du står og tager imod mig
når jeg vågner er du væk igen
og jeg har lyst til at rive mit hjerte ud
og grave dig fri
for der ved jeg du er