Vores første barn, en søn Fritzli, blev født med en fødselsskade som gjorde ham fuldstændig invalid fra fødslen. Kunne Gud vise os, hvad der ville ske med ham i fremtiden? Jeg besluttede mig til at spørge ham om det. Vi lå i de gamle høje senge, som vi havde fået af Fritz' forældre og som han havde malet og dekoreret pænt. Jeg lovede Gud, at hvis han ville vise mig, hvad der skulle ske med Fritzli, så ville jeg tro på det og jeg ville aldrig ændre min tro, lige meget hvor lang tid det ville tage, eller hvad andre sagde eller tænkte, jeg ønskede meget at få klar besked, lige meget om resultatet var godt eller dårligt. Længere kom jeg ikke i min bøn, et hav af ild eksploderede for mine øjne, og et stort lærred viste sig for fodenden af sengen. Jeg så Fritzli og mig selv på lærredet, vi stod foran trappeopgangen i det hus hvor vi boede. Jeg vidste, jeg var på vej i fysioterapi med ham, som jeg så ofte gjorde, tog jeg ham under armene og lod ham støtte på benene, mens jeg opmuntrende sagde: "Fritzli stå på dine ben". I det øjeblik kom der noget som lignede en spiral af elektricitet ovenfra. Den dækkede Fritzli til for nogle sekunder, sådan at jeg ikke kunne se ham. Da spiralen igen løftede sig, havde Fritzli fået et sundt legeme. Glædestrålende undersøgte han sine arme og ben, dermed var visionen færdig. Aldrig før i livet havde jeg oplevet noget lignende. Meget overrasket over det jeg lige havde set, lå jeg først et stykke tid i sengen og tænkte på det. Det var, som om jeg lige havde haft et besøg fra himlen og fået overrakt et meget stort budskab. Forsigtigt spurgte jeg Fritz, om han mente, jeg kunne fortælle ham det, hvis Gud viste mig, hvad der ville ske med Fritzli i fremtiden. Det mente han, jeg kunne. Jeg fortalte ham, hvad jeg lige havde set. Nu vidste vi med sikkerhed, at Fritzli ville blive sund og rask en skønne dag. Det lettede på trykket og fra nu af ville vi gøre det bedste ud af livet for os alle sammen, med Fritzli ville vi tage en dag ad gangen.
   Jeg plejede Fritzli hjemme i 26 år, af og til håbede jeg på, at Gud ville helbrede ham. Den dag han gik hjem til evigheden, vidste jeg, at det øjeblik var kommet, hvor spiralen dækkede ham til, sådan at jeg ikke kunne se ham.
   Der vil komme en dag, hvor jeg vil se, han får et nyt legeme. Det bliver når Jesus kommer i skyerne og tager sin brud menigheden hjem før de sidste skækkelige tider her på jorden. De som er gået forud får første et nyt legeme, derefter får vi som er her på jorden og som har antaget Kristus et nyt legeme. Det betyder, at der er en generation som ikke må dø. Det er beskrevet i 1 Korinter brev 15 - 51.