En smule grøn, det er ikke til at se den nøjagtige Nuance. Lidt mere blå, lidt mindre gul, en anelse hvid. Svagt vibrerende øjenlåg, han misser i lyset fra vinduet, løfter penslen, stryger langsomt over fladen. Runder i cirkler. Sanser, ser oppefra og ned, striberne ligger fint. Markerer mærker, standser studser.
   Døren åbnes. Han drejer en halv omgang, lægger penslen på bordet, klør sig bag øret med en gul finger.
   "Du er jo gul og grøn", siger hun.
   Han løfter penslen og peger:"Du forstyrrer".
   Hun ryster på hovedet, og smækker døren.
   Han ænser kun tonerne, nuancerne, pigmenterne.De klare, de støvede, de nye og de gamle. Fladerne, formerne, skraverede skæve, mørke, gule og grønne. Træder tilbage, betragter og sætter sig endelig på en stol, udmattet.

Han hænger stykket op i natten. Mørket og det kunstige lys gør det svært at se farverne helt ordentligt, men han elsker de fine streger og de gule prikker. Måske har han fanget DET. Se frøene flyver som grå skærme i det gule. Nærmest lykkelig er han fire år igen og puster om kap med vinden.