Det er ikke til at vide,
om krige slides og til sidst svinder ind.
Forår, sommer og løvfald
nu gør sneen vejen blind.
Storme vil rase og frosten bide.
Krattet vil vildlede i alt det hvide.
Fra øst kommer forfrosne flygtninge
med visne sind,
medens eksilbørn og unge fra syd
sendes hjem.
De er bange for torturkældres kulde,
at dø og blive lænket i sind.
De går under jorden med selvmordstanker
for her er deres hjem.
De er vokset op her
og er danske i sind.
De har så meget at give
og drømmer om den lyse sommervind.
De husker duften i æblelunden.
De har et farverigt levn fra haven i blomst.
Nu gemmer de sig og hvisker med munden,
at de mister skole, job og kammerater,
det er virkelig slemt.
For Danmark ville de være den store gevinst.
Hvad sker der i hjernebarkens frønnede gange.
Lever der nu kun mørke og sørgelige sange.
Danmark hvad sker der for dig,
vi kan ikke være det bekendt.
Som det eneste land
Sender vi syrier "hjem".