Hvor min lyst tager mig hen, er altid andre steder end hvor mit hjerte ønsker at befinde sig.
Hvor mine læber finder en fornemmelse af forløsning på et længe indestængt, undertrykt behov for langvarig intimitet, er altid andre steder end hvor mine kønslæber ønsker at placere sig i rummet.
Hvor min hjerne ved begge mine læber burde være, er altid et andet sted end hvor mit sinds afkroge ønsker at blive forløst i multiple orgasmer.
Hvor min skam former sig ud i en specifik seksualitet, er altid et andet sted end hvor jeg med min sansning oplever at finde helhed gennem mødet med mit sinds skyggesider og der hvor fremtiden findes som værende sund.
Hvor fremtiden og fortiden mødes i en art kontinuum, en grænseflade af vibrerende fornemmelser, bliver der altid plads til en nutid, der destruktivt stikker mod behovet for at passe ind i normen.
Hvor normen mødes med fortiden og fremtiden, og bliver til nuet, lever der altid en parallel virkelighed, der overskrider alle forventninger mit sind måtte have haft til mine kropslige reaktioner, på mødet mellem forløsning og længsel.
Hvor den jeg ønsker mig findes, findes, findes der altid ved siden af denne, et alternativ af destruktion, forankret i en andens krop.
Hvor bedraget i sig selv lever rent og klart, lever altid destruktionens kraft, bliver en flugt fra et liv, der er bedre end et jeg havde turde håbe på eksisterede.
Hvor der præsenterer sig noget der overstiger samtlige mine forventninger til mig selv og til livet som helhed, befinder sig altid min kønsdel, som leder mig væk, ind i armene på det der vil resultere i de braste drømme.
Hvor der er fuldt overlæg og hvor der er selvvalgt destruktion, findes der altid tiden med øjeblikkelig stimulans, som kulminerer i en midlertidig nydelse, der aldrig havde kunnet findes, hvis ikke valget om destruktion lå til grundlag for valget.
Hvor mine kønslæber, bliver til lystlæber, findes altid skammen, der gør klimakset umuligt at sammenligne med nogen anden orgasme.
Hvor ham, der kan gøre mig lykkelig findes i et bur af konkrete praksisser, findes altid overfor det valget, om at fravælge det usammenlignelige, til fordel for en struktur, uden røde negle og mørke sexkroge, med helhed og sammenhæng.
Hvor begge dele rummer mørke, rummes længslen i begge variationer, rummer aldrig hinanden, på trods af at de lever i kraft af hinanden.
Hvor han kommer for hurtigt, kommer den anden altid for langsomt, og hvor ham der kommer for hurtigt fortæller mig at det min skyld, fordi jeg tænder ham for meget, fortæller ham der kommer for langsomt, at han får en mental orgasme af at tilfredsstille mig.
Hvor jeg fatter lige delt vrede og sympati med begges virkeligheder, finder jeg altid mig selv vælge den parallelle undergang, for at kultivere orgasmen.