Ved ikke rigtig hvorfor, der er ikke en entydig forklaring, mere en samling oplevelser, der gør søndage til de de er.

Da jg var dreng gik jeg i skole om lørdagen. Ofte blev der lagt termin prøve på denne dag. Så kunne jeg bruge søndagen til at spekulere over resultatet, indtil jeg skulle i skole igen mandag.

Når det dengang var ugens eneste hviledag, så var det frygteligt anstrengende, at gøre den til hviledag. Mange gange faldt man i søvn af ugens udmattelse.
   Meget skulle nås, når ens uge gik op i skole og arbejde. Mest af alt var søndage familie dag og store frokoster hos bedsteforældrene.

Da jeg var flyttet hjemmefra, arbejdede jeg i butik og altid om lørdagen. Dengang var der tilgengældt butiks lukket om søndagen. Så lørdag aften var jeg med venner og sov ofte tømmermands søvn om søndagen.

Blev en gift mand, med hus, børn vovse og Volvo. Meget skulle lige ordnes i haven, svigerforældrene kom forbi, i skoven med hunden og konen bagte surdejs rugbrød. Søndag blev ofte en meget flittig dag.

Da jeg blev en skilt mand og blev weekend Far, skulle der ske så meget i de weekender. Pludselig skulle børnene afleveres til deres Mor og tomheden blev total.

Nu er søndage en dag som alle andre. Hviledag status er blevet til døgnåbent. Nu er det blevet virkelig en kunst, ikke at handle og gøre hverdags gørtemål. Finde tid til vennerne, familien, naturen, så dagen ikke ender foran computeren, fjernsynet, med cola og andet elendigt fastfood.

Nu er jeg en moden mand. Søndage kan være hårde, når familien er langt væk og nogen er gået helt væk.
   En grad af ensom kan komme over en på sådan en dag.