Kastanjetræ står ved vejen så smukt, blomster i det gyldne forår. Når året er ved at gå på held, drysser den sine små på må og få, uden den ved, hvilken dens små kastanjer vej de vil få. De kastanjer falder som bomber. de lander her og der. Nogen lander blødt andre hårdt, deres rejse er først lige begyndt. Nogen af de små kastanjer bliver spist af dyr, der kigger forbi og de ender deres rejse. Andre bliver samlet op af menneskers hånd, de bliver båret ind i varmen. Her er skæbnen dem at blive spist på menneskets bord. De heldig bliver til børns fantasi, til Kastanjemænd og kastanjedyr her står de, kigger ud den natur de ikke længere er del af. De sidste ligger ved kastanjetræets fod, kan drømme om at blive lige så smukt, som det træ de kom fra, de får en plads i skoven som mange andre før dem.