Grumt, grimt og grufuldt
hang ved i minutter efter
gardiner af væde faldt i mellem sommerens solstrejf
Rodfæstet i grundfjeldet med armene som stejle nålebeklædte skråninger
hovedet var plateauet tilvokset med mosser og buske
momentet mejsledes fast for altid og evigt
I nuèt som bjerget i skiftende vejrlig
så langt borte dog lige her
mødte ikke fysiske begrænsninger blot tavs fokusering
åndedrættet trofaste følgesvend
Igen og igen og igen