Jeg beder aldrig om penge eller de praktiske ting, fordi de kommer af sig selv. Af og til tænker jeg, at jeg burde gøre det, men så glemmer jeg det igen. Der må være en mening med det, for jeg er 80 år nu og sådan har det altid været.
   Som ældre beder jeg meget, en times tid før jeg står op som regel men ikke altid. Jeg beder for familien, bekendte, vores helbred, job og politikken.

Et par eksempler af de praktiske ting. Jeg behøvede nye batterier i mit ur. Da vi har mange turister i byen for øjeblikket, er butikkerne ikke særlige villige til at skifte batterier og der er ventetid. Per indskydelse tog jeg denne uge et trip til Migro indkøbscenter. I første etage havde en dame sat et bord op og solgte ure. Jeg spurgte om hun også kunne skifte batterier, det kunne hun. Jeg ventede et par minutter og så var det gjort til halv pris.
   Derefter tog jeg et trip til vest stationens second hånd butik. Per indskydelse kikkede jeg på undertøj og endte med at købe 6 sæt nyt undertøj til spotpris.
   Dertil får man et taknemlig tak fra ejeren og man kan tage en slik med på vejen.
   De små glæder børnebørnene har glæder også os. Den ældste pige til vores datter fik lov til at tage et dykker kursus, de strålende øjne i det søde ansigt gjorde indtryk. En af drengene til vores søn fangede et par fisk,ligesom far, det var han mægtig stolt af. Derover glæder man sig også. Er alle disse ting ikke gaver oven fra og ned.
   Muslimerne er igen kommet til byen som feriegæster, men heldigvis ikke så mange søm før Corona. De er meget åbne til en sludder på vejen, derfor har jeg et par CD i håndtasken med alt hvad man kan se i Svejts, dertil vises gode tips til god leve stil på alle områder. Disse CD laves meget billigt, med det formål at skænke dem til turister.