Det blæste kraftigt, og ude i horisonten kunne skimtes en voldsomtpumpet grå sky, som hang tungt ned over byen, og opslugte de høje bygninger. Det trak op til uvejr, og de pendlende stimlede sammen under togstationens halvtag som pingviner. Jørgen trak en sur mine. Han lavede en hurtig håndbevægelse, som om han kastede sild til flokken, og satte sig så på bænken udenfor halvtaget.

Jo mere det begyndte at buldre i det fjerne, jo tættere samledes pingvinerne. De klemte sig op af hinanden som køer på vej til et slagteri, og et øjeblik var Jørgens mund så nedadgående, og så ud til at være så pumpet med had, at han lige om lidt kunne finde på at vælte hele flokken som bowlingkegler, og bare nyde synet af deres halvtomme metropolianske kroppe ramme hinanden som dominobrikker. Pludseligt begyndte det at regne. Efterhånden havde flokket i et desperat forsøg på at komme i ly, flygtet over i det cykelskur, og dér stod de overfor hinanden i mørket, uden at tale og bare stirrede ned i deres skærme. Jørgen sad bare musestille på bænken og ventede på at det begyndte at regne. Der ville i hvert fald gå et kvarter før toget ville ankomme. På den her tid af dagen, gjorde statsbanerne ikke det store for at overholde køreplanen, og det gjorde måske heller ikke det store. For alle mennesker, alle bygninger og alle skyer så stadig ud til at svæve imellem liv og død. Var grå og uoplagte, bortset fra Jørgen. Han var stået op kl. 2, havde samlet sine ting, taget på arbejde i mørket, og var nu på vej hjem. Ingen bemærkede ham, men det så heller ikke ud til at gøre noget. For folk, der lever i mørket søger mørket.

Og skinnerne begyndte at ryste, og flaskerne på den overfyldte skraldespand var ved at falde ned. Toget kom, og i god tid stillede Jørgen sig bagerst i køen, sikkert for ikke at komme til at ligne resten af flokken af pingviner. Han knyttede næverne. Standsede op et øjeblik. Tog fat i sin håndtaske. Mærkede det kolde metal på sin Remington - 175, og et øjeblik så det faktisk ud til at han ville tage den op af tasken, og sætte den for hovedet. Få fred fra pingvinerne, travlheden, lydene og den hadske ligegyldighed, som folk var plastret til med. Men han gjorde det ikke.