Nå-generationen.
Jeg triller bolden
ned af Memory Lane.
Går en tur
tilbage i tiden.
1980'erne.
Til os, der bliver født med et nå.
En hel generation.
En ungdomstid
med massearbejdsløshed.
Fattigfirser,
Desperation.
Pessimismen blomstrer
i en tingenes tilstand
af langvarig karakter.
"Okay Okay boys,
alting står I flammer".
Vi forventer nedsmeltning
inden dagen er omme.
Kloden eksploderer i skræk.
Oprustning, frygt.
Atomkrig.
"The world will not accept
dictatorship and domination"
Og siden blev murene revet ned.
Demonstrationer lyser op
i gadernes kamp.
Nutidens unge ønsker tag
over hovedet.
Bare lidt fred.
Allotria.
De hjemmegravede tunneler.
Politiet får en næse.
Rå musik i stærke fællesskaber.
Køb en walkman.
Musik i en fart.
Der sejles op ad åen
når Elkjær scorer mål.
I rødt og hvidt
står Danmark sammen
om en lille bold.
Smittefrygten stiger
og frygten
for "at springe ud".
"Yummi Yummi"
AIDS
hvor er forståelsens puls.
Undervejs bliver Danmark sendt på kur!
der skal flere kartofler
på tallerknerne.
Anker udskiftes tidligt med Schluter.
Neonreklamerne shiner
i nattens hæslæsende vind.
80'er digterne går på kro,
folder inspirerende faner ud.
En lille krokodille lokker andre,
ind i Cafe Victors mystik.
Og fylder dansesalene med
nutidens musik.
Er vi "nærmest lykkelige
og klar til at få morgenen med?
Morgenmad på Onkel Tom,
et spejlæg
og så måske alene i seng?
Lad os slentre gennem byen
og møde en hel generation.
Punkerne,
yuppierne,
diskerne.
Forskelligheden i et firserglimt.
Hanekammene,
de kulørte drinks,
det stramtsiddende tøj.
Lightergassen,
striberne af kokain.
Et sammenbidt ansigt i farver
indbringer millioner.
Var vi bare fodnoter,
som så meget andet i den tid?
Vi der blev født med en nå
en hel generation.