Vi overgiver
vores hjerter
ved din dør.
Den allersidste morgenstund
i tom stilhed.
Ordene har vi for længst efterladt
i nattemørket.
Vores endelige nat,
hvor vi tæt omsluttet i ømhed
gjorde, hvad elskende gør.
En hukommelse skabt i sukket,
da vi kom
i blid erindringslyst.
Nu er morgenen alene.
Et kys.
Et knus.
Et venligt smil.
Vores ærlige øjne
taler klarhedens sprog
her på tærsklen til afsked.
Der er ikke længere
nogen vores dør,
der står på klem.
Ingen ny morgen levnet til os.
Vores mindesten
er natten.
Oplyst i kærlighed
for den tid, vi gav hinanden.