Det er ved at være tid for deres stormsoldaters komme
De kommer til sig selv,men først når de slår rigtigt igennem
Nævens vej virker mere tilgængelig end den kedelige
Svært definerbare moral, som desværre for tiden gøres op i
At være et spørgsmål om smag
Hvordan det endte så galt og så forudsigeligt må fanden vide
Eller ham jeg kan se inde i øjnene i spejlet vide
Ham der frister mig til at lade barber skraberen cutte håndleddene op
Men som alligevel ved det hele
Og ved jeg ikke vil gøre det
Drømmen brast for min store søn og mig, jeg ville ligne min far for meget,
Mest for at slippe for min fats indre kritik gennem at kopiere ham...for han var narcissist nok til ikke at ville kritisere sig selv ovre i min skikkelse...men gennem forsøget på at tilpasse mig hans værdier for at slippe for hans i mig indre dæmons vrøvl...indoptog jeg min far, så han og jeg på en gang endte med at afvise min søn, og med trætte øjne tog alt fra ham på eet eneste dødbringende sekunds svigt.
Nu går jeg så stille hen ad vejen,lige så stille som dengang min ex kone kaldte mig en skildpadde der havde trukket hovedet ind i skjoldet, og jeg ved godt jeg skal kæmpe, men ham Gud, der stiller klokken i universet, ved som bekendt alt, også hvordan dette skak parti imod Ham forløber og ender, så det er en umotiverende ulige kamp at motivere sig til dag efter dag, nat efter nat uden Anne Marie, der også går andre veje nu end jeg drømmer hun skal.
Friluftsliv på to fødder
Ved spørgsmål ring til 92 90 10 80