Vidste du, at støv trives i mørket?
I det lille mørke hjørne i dit sind eller hjerte samler det sig
Og da årene gik og lyset og drømmene i dit hjerte svandt ind
Voksede støvet, så du følte dig støvet til
Dine drømme var ikke længere drømme, men noget uhåndgribeligt
Noget du ikke længere kunne tage fat om, men måske svagt føle
Selvom støvet nu tynger dig, må du huske
At selv træer taber deres blade, inden de blomstrer igen
Dine drømme kan stadig komme tilbage og blive endnu mere end før
Og hvis du er i tvivl, går du ud nu til et sted højt oppe
Mærker vinden, solen eller regnen i dit ansigt og dit hår
Lader det fylde dit sind og hjerte og får det støvet af
Og når du ikke længere er støvet til, så er du der
Hvor drømme bliver til virkelighed