Jeg fortæller dem aldrig om sorgen,
for de vil bare puste til den,
så den bliver større,
end jeg selv kan overkomme.
Jeg fortæller dem aldrig om savnet,
det vil bare udhule min mave
og gøre mig mere angst,
end jeg altid har været.
Jeg siger aldrig noget direkte i det digitale,
fordi jeg ikke ved,
hvor de er,
for de vil altid lyve og fange mig hen
i alt det der ikke passer.
Jeg har skrevet det før,
og jeg gør det igen,
hvis jeg føler mig truet.
Så kan i skrige i afmægtighed,
græde i forkælet snobberi
og rase ud i vrede
fjernt fra mig,
hvis i findes endnu.
Jeg vender aldrig tilbage.