Sommer på legepladsen
solen skinner smukt
og skyerne driver dovent
henover en kuplet himmel
Laura og Selma
langt lyst hår
uskyldsrene og smukke
lysende blå øjne
De sidder i en trækvogn
mens de med "smukke" stemmer
skråler den der sang
med Rasmus Seebach
De syngende prinsesser
elsker verden lige nu
alligevel synes de
trækvognen snegler sig afsted
"Hurtigere, hurtigere," skriger prinsesserne
trækdyret Mille
smuk som en dronning
råber tilbage:"Ja, for helvede."
"Hov, hov, ikke bande.
Det lyder nemlig grimt.
Og det må vi heller ikke
for Ninna."
"Ja, ja, det ved jeg sgu godt,"
svarer Ella
hun opdager mig
og jeg får et strålende smil