Træerne svajer,
mens de står på bjergets top.
Jeg mærker vinden.
Intet er større,
end det store univers.
Det gør mig ydmyg,
Kig op på himlen,
se på de mange stjerner,
De oplyser alt
Stjerne skærets lys,
spreder liv til vor verden.
Saligt frydes jeg.
Se på vores jord.
Se ud på frodigheden.
Den dufter af liv.
Det er vor klode.
Det er dit og det er mit.
Sikke et landskab
Uhm, duften af skov
fylder mine næsebor.
Ilten redder liv.
Lige så stille.
ruller lyd over landet.
Det er tordenen.
Det tordner endnu.
Lyden er i det fjerne.
Kan du hører det.
Lyden stilner af,
mens regn trommer på taget.
Den rammer jorden
Vandet siler ned
Det er godt for dagens høst,
og den gyldne frugt.
Vinden kom fra vest.
Der er ikke slud og blæst,
Vinden blæste væk.
Vejret, det skifter,
ligesom årstiderne.
Se horisonten.
Hvor blev vinden af.?
er den blevet til intet.
eller ingenting.?
Havets bølgebrus
fylder mig med forundring,
og betagelse.
Det stormfulde hav
med de store bølgers brus,
Se hvor det skummer.
Jeg tænker på natten.
Mine øjne lukkes i.
Nu ser jeg intet.
Jeg vågner stille
til et strejf af varmt solskin
En dag er begyndt.
Jeg takker lyset,
der rammer hvert menneske.
og oplyser det.
Jeg takker livet,
for blodet i årene,
og hvert hjerteslag.