Min første kæreste Lis var navnet, hun duftede af tis og er stadig savnet.
Som årene er gået har jeg aldrig forstået, at når det kløede i min pik, så manglede der noget.
Den saglige duft af lunken urin, fik dilleren til at stå som et svin.
Jeg søgte i sprækker, bag lamper og kroge, men alting fortabte sig i en dampende tåge.
Til sidst blev det for meget for mig og mit lem, så nu skifter jeg bleer i et plejehjem.