Jeg vil se verden brænde.
Flammerne fortære alt det gamle,
det uopnåelige,
længslen
- trygheden.
Jeg ser mig selv
i en gnist fra bålet,
den sidste gnist
af mit gamle jeg,
min rod.
Bålet har hevet mig op med roden,
og her svæver jeg så
over verden i flammer,
accepterer mine forbrændte fødder,
affinder mig med smerten,
havde jeg forventet andet
ved at sætte ild til livet?
Askens stumme stemme
fortæller mig,
at der ingen vej er tilbage,
angsten er en ny verden
jeg må betræde,
finde min vej i,
udgrave en ny sti.