Når jeg griber min pen
bliver hanen til et vandfald,
træer til druider og skud til fyrværkeri.
Hver en blomst en parfumeret kvinde,
klædt i gule og hvide hatte.
Vinden hvisker sandheder blidt,
of solen smelter mit tungsind.
Hver en streng af redte hår,
en rebel der vil ride vinden.
Jeg ser ikke længere havet,
men dråberne i havet.
Jeg ser ikke længere plænen,
men stråene i plænen.
Jeg er ikke længere i live,
jeg lever!