Tøjstykker blafrer i vinden. Trøjer og bluser svinger frem og tilbage. Trusser i regnbuefarver danser om tørresnoren. Håndklæder banker mod hinanden med beige tyngde. Cowboybukser i damemodel hænger side om side, en sanselig symfoni i baghaven.

Nysgerrigt stirrer han gennem hullet i hækken, opstået under klipningen. Nogen vil nok mene det er med vilje. Men hullet er et tilfælde, et sammenrend af døde grene, skåret væk i ren irritation. Først bagefter opdager han, at han kan sidde tilbagetrukken på terrassen, og skue lige ind i naboens tørrestativ.

Og på hende når hun hænger tøj op, yppig som Venus fra Milo. Næppe druespisende. Nøgen slet ikke. Men det er nu ikke svært, at forestille sig.

Hun kommer slæbene med vaskebaljen trykket ind mod maven og barmen. En vinddans en tango smyger de forskellige tøjstykker om hende.

Han ånder luft ind, og puster stille ud, fra sin havestol, så rejser han sig og går ind i huset igen.