Hvide skyer driver forbi ruden,
i det blå over de røde tage.
Lyset falder mod eftermiddag
her i septembers dage.
Jeg tænker på skyernes lethed,
når de forsvinder bag husene,
som sejlende sensommer i luftens renhed
Beskidt som hvidt i mit begyndende efterår.
Træer der kaster deres skyggespil.
Naturens forfald og jordens sår.
Blade, gulner, falder, forfalder og dækker
over at naturen har det skidt og forgår.
Jeg mærker regnen, som snart vil falde,
som en trommen langt inde i mit hoved.
I aften vil jeg gå væk fra al snak og tale
langs hegn og i skov jeg ikke kender.
Tunge dråber af bær lyser fra mørke buske.
Havet synger langt borte fra
bag skoven, parkerne og byens huse.
Skrigende måger stiger til vejrs og forstummer.
Mine tankers mylder hører op
og natten den grænseløse begynder.