Piger i rullekravesweatre. UHH, jeg elsker jer. Og jeg behøver slet ikke fast parforhold i årevis, og gabe kæden af led...men jeg behøver friske kinder, spillevende øjne og sans for rullekravesweatre er ikke at foragte. Det har ikke været det samme siden, altså med det stykke tøj, siden tv serien forbrydelsen med stjernen, der havde sådan en på.
   De sidste par år har været for vilde. Sådan tænkte jeg sidste forår. Der var Mette. Hendes far mente jeg ikke tjente nok, og så mig som en man kunne tage lidt ind under vingerne så jeg fik adgang til maskinerne i hans snedkerværksted, og producerede nogle Heavy Metal højttalere, der skræmte deres naboer ved Mettes og min forlovelsesfest i haven. Men der var noget ved Mette, der ikke fik mig til at drømme om Mette, men fik mig til at drømme mig væk. Og det medførte talrige ture til rejsebureauet der har fjeldvandreture i det skotske højland, og jeg følte et større og større behov for at læse Spejdersportbutikkens katalog og åbne en konto der, der kunne fylde mangelfølelsen Mette gav. Det blev til en superrygsæk fra Norrøna.90 Liters ekspedition med selvlukkende sidelommer og monterbar regnoverslag. Mette begyndte at købe kondomer jo mere jeg var ude, som om hun frygtede jeg skulle tage kønssygdomme med hjem fra andre kvinder. Kondomer! Det var lidt som at få at vide hun elskede mig mindre. Jeg hørte hendes far havde solgt det store hvide telt fra forlovelsesfesten i haven for mere end han gav for det, men har ikke hørt fra Mette siden.
   Der var selvfølgelig lige det med striktøjet. Mette strikkede sokker til mig. Gode uldsokker, der med den rette sok af bomuld inde under, næsten garanterer at man ikke får vabler på lange vandreture med tung oppakning. Jeg fik 7 par med da vi gik fra hinanden. De kunne få mig til at længes efter Mettes selskab så inderligt, skulle jeg senere sande.
   Christina var slet ikke til rullekravesweatre. Hun var en caferytter, en smuk langhalset vidunderlig sag, man fik lyst til kun at tage hårdt bagfra, uanset hvor, hvornår, hvad hun havde på og hvad hun sagde. Da det gik op for mig, at jeg faktisk bare umuligt kunne koncentrere mig om hvad indholdet var af hendes ord, begyndte tankerne at gå på langfart. Hendes sidste kæreste havde været på et superliga hold i fodbold som yngre, og hendes konstante snak om ham fik mig til at gøre oprør. TREKKINGSTØVLER. Det er jo klart, fodboldspiller, go home. Efter to ture på biblioteket, fik jeg arrangeret med arbejdet at jeg kunne få et specielt SAP IT kursus, og fik overbevist dem om, det kun kunne tages i Kiruna. SÅ mig afsted. Det blev til fire kurser på 3 måneder, og små ture ud i omegnen gav blod på tanden, til mere, med bare mig og fjeldet og et telt og en Canon med en lang telelinse, til at fotografere renerne og ørnene. Der var kongeørne og flere gange hørte jeg voldsomme lyde fra buskads, der tydede på noget meget tungt- Elg- bevægede sig rundt tæt ved mig. Jeg ville gerne vise nogle billeder fra mit liv i Danmark til de andre på IT kurset, og havde en USB nøgle med gamle fotos, og tog i manglen af fotopapir til printeren, ind til den lokale fotoforretning, for bare at falde ind, helt helt ind i nogle meget dybe øjne. Hun var af samisk oprindelse. Jeg måtte vide mere, sanse mere, røre mere. Man skal have en værtsgave med, når man besøger min far, sagde hun. Men hvad med fotos fra Danmark? spurgte jeg, og hun lo bedrevidende, og spurgte om jeg ville hente hende, når hun fik fri.
   Hjemme på hotellet håbede jeg på sex, og det fik jeg også, men først gennemrodede hun min rygsæk, min Norrøna, og da hun fandt sokkerne, tog hun fem par, og dem havde Mette jo strikket. Pak dem ind til min far, sagde hun.

De er meget fine. Kan du ikke bestille nogle flere fra hende, der har strikket dem?