Se lette snefnug, sagte dale, på den frosne sø
Der skal mit legeme hvile, hjertet stille dø
Nu er jeg mæt af dage, vil roligt sygne hen
I tanker gå tilbage, i hånden holde ven
Jeg hører engle synge, før øjet lukkes i
Vidunderlige toner, fra livets melodi
Kærligt smil på læben, varme i min krop
Jeg slipper livets lænker, la'r mig stige op
Blidt lys i snefnug glimter, på en frossen sø
Et forårs komme venter, der sorgen nok kan tø
Forevigt lever sjælen, dog legemet drager væk
Nu pibler anemoner, en skrøbelig vintergæk
Skæbnens luner råder, længsel gør sit krav
Tilbage blot et minde, mit sidste åndedrag
Se pilens gule blade, sig smukt i søen spejler
Svanen i dens hvide pragt, stolt på vandet sejler
Tiden hastigt rinder, som snefnug let forgår
Ej mere sorgens kappe, livet nu består
Så kostbart er dig givet, et liv på denne jord
Jeg frydes over tanken, jeg i dit hjerte bor