Tag mig i forsvar når alting sejler
hold mit hoved over oprørt vand
mit slidte sind med fanden bejler
på grænsen til at miste al forstand
Tål mig under stormens blæsen
vis mig til en sikker havn
rør mig med dit milde Væsen
omsorg hjælper og gør gavn
Støt mig når jeg atter roret tager
hjælp mig med at rigge skudens mast
til trods for skroget stadig knager
må og skal det bære al min last