Vi er en hær uden uniformer
alene med ordene
bag skriveborde
sofaborde
caféborde
i sengen
bag tykke mure
i afsidesliggende klostre
lever vi
tvivler
i samtale med os selv
arbejder vi i tavshed
lytter
forsøger at se
famler os frem
på mørke afveje
gennem lyse indsigter
skriver vi
råber vi
i en evig rus
af ord og død