Her er han.
En af dem, der invaderer os.
Han rejste på en båd,
for at stjæle vores velstand.
Han ønskede at forårsage uro
i vores samfund.
Fordi det er, hvad de gør,
disse flygtninge.
De kommer med elendighed
og ødelæggelse.
Tager det med dem
op til os.
Kig på ham.
Han var sandsynligvis
en planlægger,
der ville gennemføre
et terrorangreb.
For de er jo muslimer,
så vi ved jo,
at faren er reel.
Men se på ham.
Han er et mennesker.
Ikke en del af tørre tal.
Det er personer,
rigtige mennesker.
Mødre, unge, selv børn.
Mennesker med drømme,
med håb og med ambitioner.
Med frygt og med det simple ønske
om at følge lykken.
Der er han.
I vores blå Middelhav
og han er ikke den eneste.
Et par timer tidligere
krammede han sin mor.
Hans mor sagde sikkert,
at alt ville gå godt.
Nu er mor også død.
Druknet
i det blå Middelhav.
Det var ham,
der hørte mor sige:
Bare rolig min skat,
et bedre liv venter på dig
på den anden side.
Verden vil være et bedre sted.
For dig og for mig,
og for hele vores
menneskelige race.
For der er folk derude,
der bekymrer sig
og deler med os.
Verden er ikke kun om krig,
lidelse, vold og terror.
Nej ikke for ham.
For der er nogle lande,
hvor folk er heldige,
glade og lykkelige,
hvor de lever i fred.
De vil helt sikkert
ikke have noget imod
at dele freden,
heldet og lykken
med os.
Kig på ham.
I hans fineste tøj.
Måske hans eneste tøj.
Måske det han ville bære
på hans første dag i skole.
Desværre tog hans mor fejl.
Tilsyneladende der er ingen,
der virkelig bekymrer sig.
Ingen der ønsker at dele.
Det er en skam !
Her er han
VORES SKAM