På Christiansborg alle sidder og sover
mens befolkningen er ved at koge over
de tror at alt stadig ånder fred og idyl,
men ingen af dem er helt uden skyld.
Vores naboer vil tillade bønnekald
mange vil kalde det for et knæfald
men for alle dem dette nu behager
hører man bestemt ikke nogen klager.
De skidder deres stemmere et langt stykke
er dømmende mod rygere, fede og de tykke
de lader pøblen med anklagende fingre pege
men de selv vil ligge på stranden og stege
De ældre, de syge og dem der er svage
denne tunge byrde de nu lader stå tilbage
efterladt som ligegyldighedens fragmenter
for fremad stormer nationens regimenter.
Et folk uden tillid og nok så bedrøvet
deres værdihed af politikerne frarøvet
skal man nogen som helst fordømme
er det dem der vil velfærdkassen tømme