Jeg sværmer rundt i
meningsløshedens tomrum.
Stopper op
styrter ned.
Lander som en flue,
i ligegydighedens uklare suppe.
Afkræftet
Mæt
lader jeg, mig synke ned.
Et lydløst skrig om hjælp.
Favn mig
varm mig
som forårs solens stråler.
Rusk mig
væk mig
Som efterårets vilde vind
Befri mig fra dig - Du, vinter kolde verden.