Det begyndte
med vinter i mit hjerte
Du sendte solstråler min vej
og alt inde i mig begyndte at tø.
Jeg var forelsket
Det føltes som forår i mit indre
blomster og sommerfugle blev vækket til live inden i mig
og tusinde af følelser spirrede i mit hjerte.
Jeg følte mig mere levende for hver gang vi sås.
Solen og varmen blev en større og større del af mit liv
med dig.
Vores kærlighed blev til sommer;
varm og doven,
tryg og rar.
Men, det var en dansk sommer;
Det kunne være så varmt og roligt
at være sammen med dig
og pludselig, ud af det blå
blive koldt og gråt
pludselig ville regnen slå ned på vores kærlighed
og uvejr ville ryste os
og pludselig vil solen igen skinne
og alting ville igen blive fyldt med den varme og trygge kærlighed
som vi blev så afhængige af.
Jeg troede på at sommeren ville varer for evigt
Selvom regnen kom oftere
og uvejr og storm blev mere og mere normalt
Selvom alting blev koldere
og selvom solen skinnede svagere og svagere
Så troede jeg inderligt på
at det stadigvæk var sommer.
Og som det altid sker i starten af efteråret
blev jeg syg
fordi jeg ikke reagerede på det skiftende vejr.
I vores kærligheds efterår
ville jeg kun fokuserer på de smukke dage
de, hvor alt var dækket i et gyldent lys,
og solen var varm nok til at det var til at holde ud.
Jeg ville se på farverne omring mig
og kun se det smukke i dem;
jeg nægtede at se det ikke som et tegn
på at vores kærlighed var ved at dø.
Jeg ville snakke ivrigt om det friske ved den kolde vind
selvom det var den
som blæste os længere og længere væk fra hinanden
og jeg ignorerede kuldegysningerne
når vi førte hinanden igennem uvejr efter uvejr
storm efter storm
og troede ikke på orkanerne
der begyndte at dannes omkring os
for sådanne katastrofer plejede ikke at kunne ske her
i min trygge tilværelse.
Selv da vores kærlighed nåede til vinterens kulde
Ventede jeg ivrigt på det nye forår,
med dig
Jeg ventede på at vores kærlighed igen ville blomstre,
ventede på at mærke solen og varmen fra dig
Men vi var nået til en evig vinter.
Endelig så jeg
orkanerne og uvejret omkring os
og indså at vi aldrig kunne starte igen
vores cyklus var brudt
og vinteren blev kun koldere og koldere.
jeg ville aldrig mere kunne opleve foråret
med dig
Vi var fanget i vinteren
du og jeg
og vi kunne ikke andet sammen
end at dø af kulde.
Med et frosent hjerte
og kolde fødder
forlod jeg dig.