Vi starter i stuen.
Laver selv musikken med vores vejrtrækninger.
Din arm hvirvler mig rundt,
så kjolekanten blafrer op og ud.
Min hånd på din kind
sætter mærke og efterlader mig forsvarsløs.
Vi glider henover gulvet,
ud i gangen,
taktfast til vores fælles hjerteslag.
Dine hænder om min talje,
det blå stof mast sammen mellem dine fingre.
Set fra vinduet kunne vi være dansende,
eller i elskov.
Din brystkasse strækker sine ribben helt ud,
hvor de ikke længere er holdt inde,
men stikker mig som spyd.
Min arm om din nakke.
Jeg kunne læne mig ind og kysse dig.
Vi bølger,
frem og tilbage,
træder på den fremtid,
vi selv har skabt.
Mit knæ på din mave,
din hånd på min sjæl.
Vores koreografi er sublim,
beundringsværdig.
Jeg drejer under din hånd,
læner mig bagud
som en Hollywood-stjerne.
Din skjorte mister sine knapper.
De rammer mig som hagl,
klirrer henad gulvet.
Vi træder i dem og er ligeglade.
Min ryg rammer køkkendøren, bordpladen og bestikket.
Musikken tager til, mens vi ånder vores toner.
Dine hænder fører mig,
forbi vores fortid,
videre ud i entreen.
Jakkerne daler om os,
som bifald og roser.
Vi er yndefulde i vores vold.
Det her er dansen, der aldrig slutter.