Kyndige er dine tanker mest om alt, andres tja de er vel altid til salg.
visse tekster er ilde hørt, så pas du blot din egne bøger.
lig dig lige i solen og slik på den, så længe den bar vil være din ven.
Måske du får lidt mere kulør, pas på det ikke stiger til hoveds og du bliver skør.
I månelyset finder dit blege ansigt frem, jeg har kendt dine kratere lige siden jeg var barn.
Mest om alt gælder det vel at leve? så stridighederne dem kan du gemme til din mors skede.
Til sidst vil jeg bare takke, takke fordi jeg fik lov at snakke, jeg byder adjø og farvel, det var herfra det sagte...